Det gode boligkøb

At købe en bolig er en af livets største begivenheder. Der er meget
på spil økonomisk og følelsesmæssigt.
Måske skal du oveni købet sælge din nuværende bolig.
Det er spændende, men kan også være overvældende.
Hos Nybolig får du grundig rådgivning i et struktureret forløb hele vejen til dit næste hjem.



Start drømmen

Som en af landets største mæglerkæder møder vi mange boligkøbere hver dag. Derfor ved, hvor svært det kan være at sætte ord på drømmen.

Har du ikke allerede kig på en bestemt bolig, kan vi hjælpe dig med at afklare, hvad du skal gå efter. Et gratis, uforpligtende NytHjem-møde er et godt sted at starte. 

Sæt tankerne i system

Jo mere afklaret du er, desto mere målrettet kan du begynde at søge. Hvor vil du gerne bo? Hvor meget plads har du brug for? Skal der være have? Vil du selv sætte præg på indretningen, eller skal boligen være indflytningsklar? Når du har afklaret dine umiddelbare ønsker og behov, bliver det både nemmere og hurtigere at finde det rigtige.

Hvad har du faktisk brug for?

Du har sikker prøvet at søge bolig ud fra konkrete fakta som antal kvadratmetre, værelser, postnummer og pris. Helt forståeligt. For sådan er de fleste søgemaskiner indrettet – også vores egen på nybolig.dk. Og fakta er bestemt også vigtige. Men det er nu alligevel sjældent dem, der gør, at du føler dig hjemme et sted. Ofte handler det om helt andre og mere udefinerbare ting. Derfor har vi udviklet det unikke værktøj NytHjem. 

NytHjem - det første skridt på vejen

NytHjem er først og fremmest et møde, hvor vi gennem en række anderledes spørgsmål sporer os ind på det liv, du gerne vil leve, og hvilke rammer det kræver. Samtalen og de svar, du giver undervejs, sammenfatter vi i en profil, der giver dig et præcist og måske lidt overraskende billede af, hvad det egentlig er, der gør en bolig til et godt hjem for dig. NytHjem-profilen er et brugbart redskab, som både kan inspirere dig og spare dig tid i den videre boligsøgning. 

Vi har fået hjælp af Niels Folmann
NytHjem-værktøjet har vi udviklet i samarbejde med Niels Folmann. Du kender ham sikkert fra DR1-programmerne ’Kender du typen’ og ’Danmarks skønneste hjem’. Han er ekspert i danskernes livsstil og ved alt om, hvordan vi bor og indretter os. 
                      
Læs mere Luk
Vil du gerne have hjælp til at finde det der faktisk matcher dine boligdrømme?

Få styr på økonomien

Det er ærgerligt at falde for et hus, der koster mere, end du har råd til. Omvendt er der ingen grund til at kigge efter en lillebitte lejlighed, hvis du både har lyst og råd til noget, der er større.

Det er altså en god idé at starte med at danne dig et overblik over dine økonomiske muligheder.

Skal du også sælge bolig?

Hvor meget du kan købe en ny bolig for, afhænger i høj grad af, hvad du kan få for din nuværende bolig. Hos Nybolig tilbyder vi en gratis og uforpligtende salgsvurdering, som sammen med et overblik over din privatøkonomi kan give dig et klart billede af, hvad du har råd til.


Kunne du tænke dig at finde ud af, hvad din bolig er værd?


Undgå at sætte dig for stramt

At din kommende bolig sandsynligvis vil stige i værdi på sigt, er ikke noget du bør basere dit boligkøb på. Det er bedre at finde en bolig, der matcher det liv og den økonomi, du har her og nu. Og i det regnestykke skal der også være plads til uforudsete udgifter, så du kan sove trygt om natten. 

Tallene i annoncerne

I boligannoncerne står der almindeligvis månedlige brutto- og nettoudgifter. Men her er der tale om regneeksempler med udgangspunkt i standardlån med fast rente, afdrag og løbetid på 30 år. Nykredit og de pengeinstitutter, der formidler Totalkreditlån, tilbyder flere låntyper og kan hjælpe dig med at finde en løsning, der matcher netop dine behov.

Regn på din økonomi

På realkreditinstitutternes egne hjemmesider kan du selv regne på de forskellige låntyper. Men der er mange ting, du skal være opmærksom på for at få det fulde billede af din økonomi, fx ændrede skatteforhold som følge af en flytning. Derfor råder vi dig til at få foretaget en professionel beregning af din samlede økonomi. Vi hjælper dig gerne med at skabe kontakten. 

Få en forhåndsgodkendelse

Det er smart at kunne slå til med det samme, hvis drømmeboligen pludselig dukker op. Det kan du, hvis du er forhåndsgodkendt til at optage lån. Reakreditinstitutterne, som vi samarbejder med, kan regne på dine indtægter og udgifter og vurdere, hvad du har råd til. På den baggrund får du et bevis på mange penge, du må låne.
Læs mere Luk

Kunne det ikke være rart at vide hvilke låne muligheder du har? 

Søg og find

Med overblik over økonomi og boligbehov kan du søge mere målrettet efter dit næste hjem. Og her er du kommet til rette sted. Hos os har du adgang til alle boliger til salg i Danmark. Vi bringer dig på sporet af din drømmebolig, og når den viser sig, står vi klar med autoriseret KøberRådgivning.

Det tager tid

At lede efter ny bolig kan være meget tidskrævende. Og det kan være svært at bevare overblikket over alle nye boliger, der bliver sat til salg, og følge med i både annoncer, mæglernes vinduer og på nettet m.v. Mange søger boliger på de store portaler og kommer den vej fra hertil. Men faktisk kan alle de samme boliger ses her, hvor du også får inspiration og hjælp til din søgning.

Er det første gang du skal købe en bolig - så ved vi hvor overvældende det hele kan være. Vi er her for at hjælpe dig. 

Sæt Søgeagenten i gang

Nyboligs Søgeagent er en gratis service til dig, der leder efter bolig. Her kan du indtaste alle de ønsker, du har til din kommende bolig, og så læne dig tilbage og vente på mulige match. Søgeagenten holder øje med alle nye boliger, der kommer til salg i Danmark - uanset hvilken mægler, der har dem til salg - og giver dig automatisk besked, når der viser sig en passende bolig. Start med at lave en søgning og lad så Søgeagenten holde øje med nye matchende boliger

Bliv spottet i KøberKartoteket

Du kan også henvende dig til Nybolig i nærheden af hvor du bor og blive skrevet op i vores KøberKartotek ganske gratis. Så får du besked om nye, matchende boligemner, allerede før de sættes til salg og kan ses af alle andre også. Vores mæglere gennemsøger rutinemæssigt KøberKartoteket, så snart en ny sælger henvender sig i forretningen. Og det kan give perfekte match lynhurtigt. 

Gå på boligjagt med mobilen

Nybolig har, som den første landsdækkende ejendomsmæglerkæde, udviklet en gratis app, der gør det muligt at hente altid opdaterede oplysninger om samtlige boliger til salg i Danmark direkte ned på din iPhone. Så uanset, hvor du befinder dig, kan du hurtigt se alt, hvad der er til salg lige netop i det område. 
  

Boligens dokumenter

Til brug for handlen skal der foreligge en række dokumenter om boligen, der sælges. De skal sikre dig imod uforudsete, økonomiske udgifter. Ofte kan du se dem, når du søger på en bestemt bolig, men ejendomsmægleren har også pligt til at gennemgå dem med dig. Her er det vigtigt at huske på, at mægler varetager sælgers interesser, og det kan derfor være en god idé at alliere dig med din egen rådgiver. 
  • Tilstandsrapport: Sammenfatningen af et huseftersyn foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Er påkrævet for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring. Her skal du være særlig opmærksom på kritiske punkter, der kræver udbedring inden for nær fremtid.

  • El-installationsrapport: Resultatet af et el-eftersyn, som udføres af en autoriseret el-installatør. Er påkrævet for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring.

  • Ejerskifteforsikring: En forsikring, der dækker i tilfælde af, at der efter et køb opdages skjulte fejl og mangler, som har været til stede i boligen på overtagelsestidspunktet, men som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten. 

  • Energimærke: En vurdering af en bygnings energimæssige tilstand kombineret med forslag til, hvordan der kan spares energi. Foretages af certificerede energifirmaer. 

  • Salgsopstilling: Lovpligtigt dokument, når din bolig sælges hos en ejendomsmægler. En detaljeret varedeklaration på din bolig med en oversigt over boligens økonomiske forhold samt en beskrivelse af boligen. 

Nogle boligtyper har særlige forhold du som boligkøber skal være opmærksom på

Ud og se på boliger

Har du fået lyst til at opleve en bolig, kan det fint at køre forbi for at få et første indtryk, før du booker en fremvisning med ejendomsmægleren. Men lad dig ikke skræmme for let af en tilgroet have eller en forkert farve på vinduerne. Den slags kan ændres og bør ikke afholde dig fra at se nærmere på boligen. 

Kom til Åbent Hus

Til et Åbent Hus arrangement kan du både opleve boligen, der er til salg, men også andre interesserede, der dukker op. Alle mødes på adressen og får en rundvisning af mægleren i et bestemt tidsrum. Hvis boligen har noget af det, du søger, kan du lave en aftale om en fremvisning med mægleren på stedet.

Fremvisning  efter aftale

Sørg før at lave en aftale, hvor du har god tid til at gå boligen igennem. Lad i første omgang ejendomsmægleren vise dig rundt og gå så en runde for dig selv, hvor du kan notere dine spørgsmål i ro og fred. Til sidst kan I samle op sammen og evt. aftale en fremvisning mere, hvor du kan tage din egen rådgiver med.

Få hjælp af en ekspert

Køb af egen bolig er en stor investering, som du gerne skal have glæde af i mange år. Fejl og mangler eller juridiske slagsmål kan imidlertid hurtigt bringe skår i glæden. Hvis du stadig er tændt på boligen, er det et godt tidspunkt at involvere en professionel rådgiver, der kan sørge for at gå boligen efter i sømmene, granske dokumenterne, forhandle på dine vegne og få en god aftale helt i hus. 

Nyboligs KøberRådgiver 

Hvor ejendomsmægleren varetager sælgers interesser, vil en KøberRådgiver fra Nybolig være på købers side i hele forløbet. KøberRådgiveren er en autoriseret ekspert, som kan hjælpe dig med at spotte den rigtige bolig, vurdere prisen, gå boligen efter i sømmene, granske alle de juridiske dokumenter og i det hele taget sikre, at nøglerne lander trygt i hænderne på dig.

Læs mere Luk
Kunne du tænke dig at have din egen rådgiver at læne dig op af?

Forstå selve købet

Når du har fundet din ønskebolig, skal der underskrives en købsaftale, før handlen kan gennemføres. Den er vigtig, fordi den er juridisk bindende. Typisk vil der være forhold, du vil forhandle om, før du skriver under. Måske er der også behov for forbehold. Med en KøberRådgiver kommer du trygt i mål. 

Hvad skal der ske?

Oftest kommer ejendomsmægleren med et udkast til en købsaftale, og med det følger en lang række juridiske bilag, som du bør kontrollere, før du skriver under. Eksempelvis tingbogsattest, BBR-ejermeddelelse, kopi af pantebreve og tinglyste servitutter. Er du ikke vant til at læse den slags dokumenter, anbefaler vi, at du allierer dig med en professionel rådgiver.

Købsforhandlinger

Du bestemmer selv, om du vil gennemføre handlen på de betingelser, der er anført, eller om du vil forhandle om nogle af punkterne først. Du kan du selv komme med et bud på, hvordan handlen bør gennemføres. Eventuelt med hjælp fra din KøberRådgiver. Når du og sælger er enige om alle handelsbetingelser, er du klar til at skrive under på en købsaftale.  

Købsaftalen 

Købsaftalen med din underskrift er i første omgang et købstilbud til sælger. Men idet øjeblik sælger accepterer ved at skrive under, har du købt boligen. Derfor skal du være 100% sikker på, at alting er i orden, når du underskriver aftalen for at afgive et tilbud. 

Ejerskifteforsikring eller ej?

En ejerskifteforsikring dækker udgifter til udbedring af skader, der skyldes uopdagede fejl og mangler i boligen, og som ellers kan blive en bombe under din økonomi. Sælger indhenter tilbud på forsikringen og betaler halvdelen af præmien. Afviser du sælgers tilbud, skal du selv dække eventuelle udgifter. Er du i tvivl, kan din KøberRådgiver hjælpe dig. 

Frist og fortrydelsesret

Når du underskriver købsaftalen, skal du samtidigt sætte en frist for, hvornår sælger senest skal skrive under. Sker det ikke, inden fristens udløb, er du ikke længere bundet af aftalen. Som køber har du fortrydelsesret i seks hverdage fra den dag, sælger skriver under. Men det koster dig et gebyr på 1% af købesummen at ophæve aftalen. Hvis du betinger aftalen af din Køber Rådgivers godkendelse kan du komme ud af handlen uden det koster noget, hvis rådgiver ikke godkender handlen.

 

Berigtigelse af handlen

Når købsaftalen er underskrevet af begge parter, og alle forbehold opfyldt, kan handlen betragtes som endelig. Herefter skal den berigtiges. Det betyder kort sagt, at aftalen formaliseres og føres ud i livet, så sælger får sine penge, og du som køber får ejendomsret over boligen. Alt i alt er der tale om mange små ekspeditioner, men med nok så vigtige detaljer.

Tinglysning af skødet

Handlen skal tinglyses for at dokumentere din ret til boligen. Samtidig skal sælger indfri de lån, som du ikke skal overtage mv. En Nybolig KøberRådgiver kan hjælpe dig medberigtigelsen eller  sikre, at den, der udpeges til opgaven, gør det hele korrekt og rettidigt.

Udbetaling

Når både du og sælger har underskrevet købsaftalen, skal du deponerer første rate af udbetalingen hos ejendomsmægleren. Resten af købesummen deponeres, når du underskriver skødet, og allersenest på overtagelsesdagen. Pengene frigives først til sælger, når skødet er tinglyst i anmærkningsfri stand. Din KøberRådgiver kan hjælpe dig med at holde snor i dialogen mellem penge- og realkreditinstitutter og øvrige parter.
Læs mere Luk
Kunne du tænke dig at have din egen rådgiver at læne dig op af?

Alt falder på plads

Alt afhængigt af hvad der står i købsaftalen om overtagelsesdato,
går der nu en kortere eller længere periode, før du får overdraget
nøglerne og kan flytte ind i dit nye hjem. I dette tidsrum skal de sidste detaljer på plads, inden handlen er afsluttet helt. Men du kan godt begynde at glæde dig. 

Tiden frem til overtagelse

Hvis du skal vente lidt på at overtage din nye bolig, er der flere ting, du kan bruge tiden på. For eksempel at tegne nye forsikringer til hus og indbo, så du er dækket fra dag ét i dit nye hjem. Skal der laves ombygninger, renoveringer eller istandsættelser, kan du udnytte ventetiden til at indhente tilbud og planlægge arbejdet. 

Nøgleoverdragelse

Sælger og ejendomsmægler vil ofte begge være til stede, når du får overdraget nøglerne til din nye bolig. Du kan også vælge at have din KøberRådgiver med.  Sammen gennemgår I hele ejendommen. Diverse målere skal aflæses og sælger skal give forsyningsselskaberne besked om ejerskifte. Aflæsningsoplysningerne skal også bruges til refusionsopgørelsen.

Refusionsopgørelse

Den, der berigtiger handlen, har også til opgave at udfærdige en refusionsopgørelse, der viser, hvad du og sælger skylder hinanden. Der vil typisk opstå et mellemværende, fordi terminsydelser betales bagud og udgifter til ejendomsskat, forsikring osv. er forudbetalt. Alle beløb gøres op i forhold til overtagelsesdatoen og afregnes herefter. 

Flytning

Når du flytter fra en bolig til en anden, skal du meddele flytning til flere forskellige instanser – bl.a. folkeregistret og Post Danmark. Du kan melde flytning til dem begge på borger.dk. Husk at gøre det i god tid før du flytter, så undgår du problemer med post. Folkeregistret skal besked senest fem dage efter, du har skiftet adresse. 

Læs mere Luk