Nybolig Nexø ejes af de statsaut. ejendomsmæglere og valuarer Kim Moore-Kofod og Palle Nielsen, der har mange års erfaring inden for ejendomsmæglerbranchen. Sammen med forretningens øvrige energiske team giver vi dig en ordentlig bolighandel. Hos Nybolig Nexø ser vi det som vores fornemste opgave at sikre alle vores kunder en ordentlig handel - dvs. en handel, som både sælger og køber bliver tilfredse med. Det gør vi seriøst med respekt for dine ønsker.
Hvert år hjælper vi mange mennesker ved boligskifte, hvad enten de skal sælge eller købe helårshuse, fritidshuse, grunde, erhvervsejendomme eller landbrugsejendomme, og vi er også klar til at hjælpe dig, når du skal skifte bolig. Skal du sælge, har vi et stort lokalkendskab og er i stand til at give dig en gratis og uforpligtende salgsvurdering med en realistisk pris på din bolig. Desuden har vi mange interesserede boligkøbere i vores Køberkartotek, så måske har vi allerede køberen til din bolig.
Fra start til slut giver vi klar besked om handlens mange faser, så du oplever tryghed gennem hele salgsforløbet. Vi starter med at udarbejde en personlig plan for salget af din bolig. Efterfølgende sørger vi for en markant markedsføring af din bolig bl.a. på internettet, i forretningen og i lokale aviser. Desuden har vi et tæt samarbejde med vores anden forretning: Nybolig Rønne, så din bolig bliver sat til salg og udstillet i to forretninger, og samtlige medarbejdere hjælper til med salget af din bolig uden, at det koster ekstra for dig.
Forsikring og finansiering
Vi samarbejder med lokale advokater, pengeinstitutter, Nykredit, et af Danmarks førende finansieringsinstitutter, og Nykredit Forsikring. Det betyder, at vi kan tilbyde dig finansiering og forsikringsdækning af din bolig til konkurrencedygtige priser. Uanset om du ønsker at forbedre eller belåne din nuværende bolig, har brug for en afdragsfri pause i dit realkreditlån eller ønsker et lån med renteloft, kan vi hjælpe dig.
Start med at kontakte os, så er du godt på vej til en ordentlig handel.