Ejendommen er centralt beliggende på hjørnet af Vejlevej og Strandkærvej med indkørsel fra den lille lukkede vej, Svinget. Herfra er kun 2 km til byens centrum med masser af cafeer, shopping og banegården samt 5 km til motorvej.
Desuden er der kun 1 km til idrætsfaciliteterne i Torsted med ny idrætshal, boldbaner med kunstgræsbane samt helt ny lege- og læringspark.
Denne rummelige ejendom består af bolig på 169 kvm og 42 kvm, som pt. er indrettet til frisørsalon med 3 stole, gæstetoilet samt garage på 18 kvm.
Boligen er i stueplan indrettet med entré, bryggers med nyinstalleret fjernvarme, køkken i forbindelse med spise- og opholdsstue. Soveværelse samt stort badeværelse med brusekabine.
1. salen er indrettet med stor repos med mulighed for indretning af kontor, 3 børneværelser, hvoraf det ene kan opdeles til et 4. børneværelse.