I Soderup mellem Hedehusene og Sengeløse finder du denne ejendom, som er opført i år 1878 . Her får du adresse midt i en lille landsby med gamle gårde, hvor der emmer af fred og ro, og samtidig har du blot 2 km til Fløng skole med cykelsti hele vejen. I Fløng ligger også daginstitutioner, den lokale Rema 1000, svømmehal og en bred palette af forskellige idrætstilbud.
Fra Soderup kører der også bus til både Høje Taastrup station samt Hedehusene station. Man bor ca. 5 min. kørsel fra nærmeste motorvejsafkørsel og kan altså dermed hurtigt komme mod København eller den anden vej mod Holbæk.
Ejendommen trænger til gennemgribende renovering og henvender sig primært til dig som ønsker at forme dit nye hjem helt fra bunden eller starte helt forfra og bygge nyt. Grunden og beliggenheden kan næsten ikke blive mere idyllisk. Ejendommen ligger helt tilbagetrukket fra vejen og da huset er godt placeret forrest på grunden har man den skønneste baghave, hvor man helt ugeneret kan nyde roen.
Ud over huset er der en 16 m2 stor garage samt udhus på 22 m2.
Bygningen er ikke bevaringsværdig. Den kan således nedrives efter en nedrivningstilladelse.
Der skal gøres opmærksom på, at ejendommen er beliggende i landzone, derfor forudsætter opførelse af et nyt enfamiliehus ud over en byggetilladelse også en forudgående landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35.
Det vurderes, at en eventuel landzonetilladelse grundet beliggenheden i en værdifuld landsby vil være betinget af betingelser, f.eks. i forhold til bygningens fremtræden, størrelse og beliggenhed på grunden.
Kommunen oplyser at da bebyggelsen ligger i en bevaringsværdig landsby bør et nyt familiehus opføres som et længeshus i 1 eller halvanden etage og med saddeltag. En garage/carport skal opføres som en selvstændig bygning. Der vil blive set på, hvor det bygges på grunden, enfamiliehuset samt garager, udhuse og andre småbygninger, det skal nemlig sikres, at der også er friareal. facaderne og tagenes fremtræden vil også blive vurderet bl.a. i forhold til materialer og farver. Placeringen på grunden vil også blive vurderet , især i forhold til afstande til skel.