Drømmer I om livet på landet? At være omgivet af åbne marker, få plads til dyrehold og samtidig have nem adgang til alt, hvad I skal bruge i det daglige? Så er Brokbjergvej 18 i Bovrup, der ligger midt imellem Aabenraa, Gråsten og Sønderborg, lige noget for jer. Ejendommen er moderniseret med respekt for den landlige stil, og takket være den store staldbygning kan I udleve drømmen om dyrehold.
Ejendommen ligger for enden af en lukket vej, og så snart I ankommer, vil I mærke, hvordan roen sænker sig. Her er højt til himlen og åbne vidder, så langt øjet rækker, og der er masser af staldplads med tre hestebokse, så stedet er perfekt til hesteentusiasten. Dertil kommer en lade, en garage og et maskinhus.
Glæd jer til at træde inden døre, hvor fritliggende bjælker, smukke, dekorative trælofter og flere rustikke detaljer understreger den hyggelige atmosfære. Køkkenet står flot med hvide, udskårne skabselementer, der ledsages af porcelænsgreb, og i delvis åben forbindelse ligger to stuer en suite. Videre er der et stort soveværelse med eget badeværelse, og dertil kommer yderligere fire værelser og et badeværelse. Stueplanet afrundes af et bryggers og et fyrrum, og endelig er der en stor, uudnyttet loftsetage.
Selvom I bosætter jer i stille, landidylliske omgivelser, går I ikke på kompromis med nærheden til hverdagens fornødenheder. Bovrup har både købmand og daginstitution, mens skolebørnene nemt kommer til Varnæs Skole. I er ligeledes placeret hensigtsmæssigt i forhold til Aabenraa, Gråsten og Sønderborg, så her får I en fantastisk kombination af det naturskønne og det bynære.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.