Nybolig, der i forvejen driver 220 forretninger, overtog et godt HJEM med virkning fra 1. oktober 2012.

I forlængelse af Middelfart Sparekasses samarbejde og medejerskab af Totalkredit åbnede sparekassen ejendomsmæglerkæden et godt HJEM med afdelinger i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding i 1998. Siden er den udvidet med en afdeling i Hedensted og er i dag en velfungerende ejendomsmæglerkæde med fem forretninger.
 
For Nybolig betyder overtagelsen af de fem forretninger samt medarbejdere, at kædens position i Trekant-området yderligere forstærkes.

Driften af de fem mæglerforretninger under et godt HJEM vil med salget er overdraget til de eksisterende Nybolig-forretninger i Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding og Hedensted.