Antallet af boliger til salg ligger historisk stabilt

Udbuddet af boliger til salg har siden finanskrisen været påfaldende stabilt, mens salget af boliger de sidste fem år er steget 50 pct. Danskerne er blevet en nation af bevidste bolighandlere, lyder det fra Nybolig.

Vi danskere elsker at sætte vores boliger til salg. Siden 2008, da finanskrisen ramte Danmark, har der konstant været ca. 60.000 boliger at vælge imellem, hvis man har været på jagt efter enten et parcelhus, et rækkehus, en villalejlighed, en ejerlejlighed eller et sommerhus. Det viser data fra Realkreditforeningen, som Nybolig har analyseret.

-Blot to år før Finanskrisen i 2006 var der kun det halve antal boliger til salg, altså 30.000, så man må sige, at boligmarkedet med finanskrisen fik nogle nye og varige standarder, som nu har holdt i otte år, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Nybolig.

En nation af bevidste bolighandlere
Det store udbud af boliger sikrer ifølge Nybolig, at folk, der er på jagt efter bolig, har pæne chancer for at finde den.

-For køberne er det glædeligt, at udvalget altid er stort og alsidigt, men vi skal samtidig huske på, at tallene også dækker over nogle betydelige regionale forskelle, hvor udbuddet i hovedstaden fx er i den lave ende, mens det er noget højere i landdistrikterne, siger Thomas Hovgaard og fortsætter:

-Til gengæld er antallet af solgte boliger de sidste fem år steget med ca. 50 pct., så det vidner om, at vi danskere med tiden er blevet en nation af bevidste bolighandlere, der hele tiden sørger for at sætte nye boliger til salg.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.