Hver anden ny boligejer kommer fra ejerbolig

Over halvdelen af dem, der netop har købt ejerbolig, var også boligejere før. Ifølge af Nybolig er danskerne meget omstillingsparate på boligmarkedet.

Hvad skal vi bo i? Skal det være ejerbolig eller lejebolig? Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som ejendomsmæglerkæden nybolig har foretaget blandt 1.200 boligkøbere i tredje kvartal i 2016, er ca. halvdelen af alle køberne gengangere på ejerboligmarkedet, idet de kommer direkte fra en anden ejerbolig. 50 pct. af villakøberne boede også i ejerbolig før, mens tallet for købere af ejerlejligheder er oppe på 66 pct. 
 
Det kommer ikke bag på Nybolig, at mere end halvdelen af boligkøberne fortsætter med at være boligejere, når de skal flytte i nyt.
 
-Jeg kan godt forstå, at mange boligejere ønsker at fortsætte med at være boligejere, når har behov for at flytte, for som boligejer har man en utrolig stor frihedsgrad. Man bestemmer selv over sin bolig og kan lave ændringer og forbedringer, uden man skal spørge en udlejer først. Samtidig kan man også selv på et senere tidspunkt indkassere frugten af sine anstrengelser, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Nybolig. 
 
Han er sikker på, at mange finder danskere finder stor tilfredsstillelse at være herre i eget hus.
 
-Dels er boligmarkedet inde i en god udvikling, hvor renten er historisk lav og finanskrisen endelig er lagt bag os, og dels tror jeg, mange godt kan lide at investere i deres eget hjem, sætte deres eget præg og skabe rammerne for deres egen bolig, hvor vi trods alt bruger en stor del af vores tid, siger Thomas Hovgaard.
 
Boligejere er omstillingsparate
Nyboligs undersøgelse viser også, at tidligere ejere af villa i 45 pct. af tilfældene kommer fra en villa, mens 38 pct. boede i lejlighed før. 46 pct. af købere af ejerlejlighed boede også før i lejlighed, mens 39 pct. af dem kommer fra en villa.
 
-Tallene viser, at der på boligmarkedet er en stor omstillingsparathed. Typisk vil man som ung bo i lejlighed, hvorefter man flytter i hus for igen senere at flytte i lejlighed, når børnene er flyttet, siger Thomas Hovgaard.
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.