Nybolig fremviser tre boliger i sekundet

Hvert sekund døgnet rundt bliver der vist omtrent tre boliger på nybolig.dk. Det svarer til ca. kvart million digitale boligfremvisninger i døgnet.

Hvis man vil ramme danskerne, skal man ramme dem på deres telefon eller tablet. I hvert fald hvis man er ejendomsmægler. Det er konklusionen, efter at Nybolig har undersøgt trafikken på sin hjemmeside nybolig.dk.
I takt med at danskernes internetforbrug er steget, er antallet af besøgende på nybolig.dk fulgt stærkt med. I dag er der ca. 6,5 mio. visninger om måneden på Nyboligs hjemmeside. Eller en lille kvart million i døgnet.

-Som ejendomsmægler skal man naturligvis være der, hvor sælgerne og køberne er, og det er online. Det kan vi se på de tal, vi trækker ud fra nybolig.dk. Der er en klar og utvetydig tendens mod mere og mere digitalisering i vores hverdag. Og boligmarkedet er nok af et af de steder, hvor der bliver surfet allermest, vurderer Nyboligs presseansvarlige, Thomas Hovgaard.  

Derfor har ejendomsmæglerkæden også valgt at øge sine digitale satsninger.

-Vi har lanceret både en boligsøger-app og en boligværdi-app for at imødegå danskernes voldsomme digitale appetit, og det, vi kan se, er, at danskerne tager dem til sig og bruger dem i stor stil. Vi må se i øjnene, at mange foretrækker at kigge på bolig hjemme i sofaen, så det handler om at tilbyde det rigtige, og det ser det ud, som om vi har ramt rigtigt med vores apps, siger Thomas Hovgaard.


Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.