BOLIG
På rolige Gustav Adolfs Gade ligger jeres nye, herskabelige lejlighed ud til et hyggeligt gårdmiljø. Boligen er præget af pæne plankegulve og stuk, der i den grad giver den et fornemt look.
Fra stuen og det største af værelserne er der store vinduespartier med kig ned ad Sankt Jakobs Gades rolige byliv. Lejligheden bærer desuden præg af et flot snedkerlavet køkken-alrum, der fremstår meget herskabeligt grundet dets åbne udtryk og den gode plads til et spisebord. I det hele taget er det en lejlighed, hvor der er højt til loftet, bogstaveligt talt, og hvor der er lagt vægt på detaljerne. Se blandt andet vinduespartiet mellem entréen og køkken-alrummet. Lejligheden har himmelkig og frit kig ned ad Sankt Jakobs Gade. Stuen er beliggende i højt niveau ugeneret fra direkte indkig. Der er ydermere mulighed for, at tilkøbe ca. 2.5m2 depot i foreningen, så badeværelset kan udvides.
EJENDOM
Lejligheden byder yderligere på bad med brus, et værelse med hems og et større værelse, der inviterer til, at I selv kan indrette, som I vil. Murstensejendommen er fra 1904, og på den måde får I en masse historie med i købet. Foreningen er fantastisk sund med utrolig lav gæld og en friværdi på 98%.
OMRÅDE
Med denne intet mindre end fantastiske placering er I sikret at bo i et område, hvor der er utroligt meget liv. Gustav Adolfs Gade er en sidegade til Østerbrogade, der har alt fra gode restauranter og biograf til en række forskellige indkøbsmuligheder og specialforhandlere. Her ligger også et busstoppested, hvor 1A kører - kun 150 meter fra boligen - men metroen er der heller ikke langt til med Trianglen Station syv minutter væk på fødderne. Lige bag ved Trianglen Station ligger Fælledparken, så der er heller ej langt til folkets park med blandt andet Nordeuropas største skatepark, Tårnlegepladsen, aktivitetsbåndet langs Serridslevvej og Trafiklegepladsen.
I nærheden ligger ydermere Sanct Jacob Plads, blot 1 minuts gang fra lejligheden, med restauranter, delikatesseforhandler, bænke og afslapningsområder.
En lejlighed og et område i verdensklasse!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her