I et attraktivt område i Strib finder man denne rummelige villa på hele 262 kvm, hvoraf de 124 kvm er opført som erhvervsdel, og har fungeret som sådan med kontorpladser.
Villaen er velholdt og løbende renoveret med bl.a. et nyere køkken, nyere toilet og badeværelse, nye lofter og vægge samt nye vinduer i størstedelen. Udvendigt er der lagt store flisearealer, ligesom erhvervsdelen har fået en omfattende renovering.
I nærområdet finder man alt, hvad man skal bruge i en hverdag med og uden børn. Her er skole nærmest i baghaven, svømmehal, motionscenter og et Fritids- og aktivitetscenter, ligesom man finder flere indkøbsmuligheder. Naturen er skøn og her har man både mulighed for at gå i skovområder og naturligvis ved vandet, som man kan gå til på 5 minutter. Skal man pendle får man tillige let adgang til motorvejsnettet.
Underetagen er indrettet med et stort kontor, en entréindgang med toilet, et stort multirum og et godt vaskerum. Herudover finder man 2 store disponible rum med flere anvendelsesmuligheder. I stueplan er de centrale rum det flotte lyse køkken, hvor der er rigtig god plads til flere kokke, ligesom der er mulighed for at indrette hyggekroge. En dobbelt fransk dør adskiller ind til den hyggelige opholdsstue med flotte trægulve og et godt lys, der strømmer ind af de mange vinduer. Rummets form gør det muligt både at indrette sig med spiseafdeling og sofakrog. Fra stuen og køkkenet er der udgang til entréen, hvor der ligger et pænt og lyst badeværelse med badekar. Der er trapper til både underetage og førstesal. Her træder man op på et repos, der giver adgang til et moderne og lyst toilet, et værelse samt et soveværelse med eget walk-in closet.
Uderummet er anlagt med en stor flisebelagt, solrig og læfyldt terrasse med pavillon samt en stor græsplæne med plads til fysisk aktivitet. Til villaen hører tillige en god garage.
Her får man med andre ord en rummelig villa, der gemmer på et stort potentiale og muligheder for evt. flere værelser, en teenageafdeling en dobbelt garage eller noget helt andet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her