Her er der masser af plads til den aktive familie - håndværkeren - eller bare dem der ønsker noget plads at boltre sig på. Villaen har et boligareal på 210 kvm. samt en stor skøn dobbelt carport/garage og udhus. Stort overdækket areal. Haven bagtil er et kapitel for sig, den er arkitekttegnet og indeholder en masse skønne planter og buske - flere gode solterrasser og hyggekroge, hvor fritiden kan nydes i fulde drag. Alt fremtræder i fornuftig stand, og man får rigtig meget for pengene.
Oure er en aktiv by med diverse beboer aktiviteter, fælleshus og borgerforening - og så er byen omgivet af den smukke natur - er du til en strandtur er der ikke langt til en god badestrand. Gode busforbindelser til både Svendborg og Nyborg. Svendborg nåes i bil på ca. 10 minutter.
Villaen indeholder følgende rum i stueplan:
Entre med garderobe/skabe og opgang til øverste plan, dejlig stor lys vinkel opholdsstue med parketgulve, rummeligt køkken Svane med god skabsplads og adgang til skøn havestue med flot kig til gården og haven, bagindgang med udgang til gården, gæstebadeværelse med kar/brus - toilet, stort værelse 26 kvm. - der p.t. bruges som kontor.
På øverste plan findes følgende rum:
Stort repos, 2 gode værelser, dejligt soveværelse med parketgulv - skabsvæg, godt badeværelse med bruser - gulvvarme - toilet etc.
Endvidere lavtloftet kælder med en masse gode disponible rum - vaskerum, vikt. rum etc.
Vi glæder os til at fremvise denne fine ejendom som rummer mange muligheder. Ring til os og book en fremvisning, så mødes vi på Landevejen 139, Oure - glæd dig..!
Overtagelse aftaler vi nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.