Hvis du IKKE er til metervarer, men i stedet drages af det unikke - af sjælen, charmen og historikken i en bolig, så er Holstdalsvej 16 noget, du bestemt skal kigge nærmere på – men pas på, du bliver hurtigt forelsket i stedet.
Vi befinder os 15 minutter inde fra Horsens Centrum og 45 minutter fra Århus Vejle, 25 min, og lige over for den smukke landsbykirke i Klejs – højt beliggende på Klejsbakke finder vi denne herskabelige ejendom. Den tidligere landsbyskole rummer en masse historie og er en kendt bygning i bybilledet. Beliggenheden kan ikke være mere idyllisk. Ind ad den store indkørsel og store parkeringsplads, og straks drages du af den fantastisk vandudsigt, med kornmarken i forgrunden som svajer i vinden. På klare dage er der kig til Fyn, Samsø og Endelave. Hvis du bliver betaget af boligens ydre, ja så kan vi forsikre dig om at det indre vil betage dig mindst lige så meget. På dette sted er der virkelig perfekt forening og balance mellem det ydre og indre.
Du træder ind i entreen og straks fornemmer du nuværende ejers utrolig stilsikre hånd hvad angår indretning, kreativitet og ikke mindst respekt for ejendommen. De smukke paneler, de elegante radiatorskjulere og især loftshøjden vidner allerede her om en bolig, som ikke ofte bliver udbudt til salg. Fra entreen har du frit udsyn hele vejen igennem ejendommen, hvor dit blik kun stoppes af vandudsigten som kan betragtes fra det store panoramavindue i stuen. Fra entreen ind i stuen, hvor lyset strømmer ind fra de utrolig smukke sprossede vinduer. Herfra stuen er der videre adgang ind til den smukke spisestue, hvorfra du har udsigt og udgang til den skønneste og mest hyggelige gårdhave, hvor du altid kan finde læ. Fra stuen ind i alrummet og køkkenet, hvor du ikke skal være nervøs for at mangle plads. Her finder vi desuden et fint toilet. Videre ind i den sidste stue, som må siges at være boligens epicenter. Også her går sælgers stilsikre indretningsgen igen. Her er kommet ekstra bredde i vindueskarmene, der er speciallavede radiatorskjulere og vi kunne blive ved. Udover dette, så er det bestemt værd at bemærke de mørke bjælker i loftet, den hyggelige brændeovn og ja selvfølgelig vandudsigten, som rammes ind af de omgivende landskab i form af marker og træer.
I stueplan finder vi desuden et stort værelse med egen udgang. Dette kunne med fordel indrettes til kontor eller et helt fantastisk herreværelse - kun fantasien sætter grænser. Boligdelens stueplan rummer desuden et skønt kunstnervæksted, hvor der også findes uanede muligheder samt 1 toilet med brus.
Her på Holstdalsvej 16 er der nok af plads at boltre sig på. På boligens 1 sal finder man nok det største soveværelse, man længe har set med fine detaljer, vandudsigt, kvist, adgang til eget walkinn samt badeværelse. Udover det store soveværelse finder vi også på 1 salen 2 gode værelser, depot, et yderligt badeværelse, og vaskerum. Åbnede man op fra depotet er der mulighed for at lave gennemgang til boligens anden sektion på 1 sal. Denne er for nyligt rigtig fint istandsat med 2 store disponible rum samt et nyere thekøkken. Fra 1 salen kunne man også sagtens forestille sig at lave en fantastisk tagterrasse. Kun fantasien sætter grænser.
Udover de 369 m2 boligdel, så får du også her 324 m2 erhvervsdel. Her blev der tidligere produceret stearinlys, men som kan udnyttes til alskens produktion, lager eller andet. Her finder du lager, frokoststue og en masse gode disponible rum og desuden port, til af og pålæsning af varer eller lign.
Hvis du har flere gode ideer og mod på det, ja så er det en skøn garage som før i tiden var skolens toiletter, her kunne man med fordel se det mest fantastiske orangeri for sig.
Dette er en ejendom, som bare bliver ved med at give og give. Det er vitterlig kun fantasien der sætter grænserne. Så er I måske 2 familier, som ønsker at bo sammen, har du behov for at drive erhverv fra din bopælsadresse, eller har du andre ideer for ejendommen, så skal du kigge nærmere på dette fantastiske sted
Vi håber sådan at kunne få lov til at vise ejendommens vindende væsen frem live, så book en fremvisning. Gør drømmen til virkelighed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.