I Asps sydlige del, i et område, der er udlagt i storparceller med registreret erhvervsareal på de enkelte grunde, har vi fornøjelsen af at tilbyde en spændende og særdeles rummelig bolig. Villaen ligger på stor grund, hvor du kan nyde haven, ganske ugeneret. Fra grunden er der udsigt til marker. Skole, idrætshal, fodboldbaner mv nåes på 2 minutter og den nyopførte købmandsbutik støtter godt op om lokalsamfundet. Asp er kendt for at have et godt sammenhold og foreningsliv og de store klasser tager bussen direkte til Park Skolen i Struer.
Selve villaen har en god planløsning og indeholder: stort bryggers med god skabsplads. Gæstetoilet. Fra fordelergangen er der adgang til pænt og lyst badeværelse med bruseniche, god størrelse soveværelse samt hele 4 værelser ligeledes af god størrelse. På tværs af ejendommen ligger det veldisponerede køkken/alrum med udgang til haven. Fra køkken/alrummet er der fransk dør til stor stue med godt lysindfald og ligeledes udgang til terrasse. Overalt fremstår ejendommen velholdt.
Der er gulvvarme i bryggers, toilet og badeværelse samt del af gangen.
Gennem gårdhave kommer man over i erhvervsdelen, der har været brugt som garage. Udhuset er opført i stålspærskonstruktion med murede vægge. De 192 m² er fordelt på frostfrit rum, der i dag bruges til opbevaring. Fyrrum (pillefyr), mindre toilet samt stort, disponibelt rum med stor port.
En ejendom med mange muligheder, hvor det er muligt at have lager, værksted eller andet efter eget ønske.
Kontakt Nybolig Struer allerede i dag for en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.