Huset på Havrebakken 10 er det helt perfekte køb for børnefamilien, der drømmer om et indflytningsklart hjem med mere plads, gode fremtidsudsigter og fredelige omgivelser, hvor familiens små og store medlemmer kan udfolde sig helt frit.
Den flotte etplansvilla byder jer velkommen indenfor, hvor I kan glæde jer til at gå på opdagelse i et rummeligt køkken-alrum, bryggers, fem soveværelser, udestue og to badeværelser. Husets indretningsstil prydes af elegante træelementer i gulv og loft, hvide, glatte vægge og en lys, indbydende og luftig atmosfære, der er som skabt til familielivet. Villaens køkken-alrum ligger i en åben forbindelse til stuen, hvor I kan se frem til masser af skabs- samt bordplads og integrerede hårde hvidevarer, så I kan give jer i kast med madlavningen til både hverdag og fest. Fra stuen har I adgang til husets vestlige soveværelse og den fine udestue, hvorfra I kan træde direkte ud på den solrige sydvendte terrasse med åben og overdækket afdeling.
Husets østlige afdeling blev renoveret i 2017, hvortil gulvvarme i gang og entré blev installeret, de to badeværelser moderniseret og alle radiatorer, loft og ruder blev udskiftet. De fire soveværelser er alle indretningsvenlige og følger med skabe fra Kalø Køkken. Badeværelserne er ligeledes opført med skabselementer fra Kalø Køkken og separate brusenicher, mens det store badeværelse også følger med dobbeltvask samt badekar.
Villaen fra 1972 er tegnet af arkitekten Knud Andersen med inspiration fra hans tidligere arbejdsplads hos Friis & Moltke. Det smukke hus står på en 1.070 m2 stor grund med et tilhørende erhvervsregistreret areal, der kan blive godkendt til beboelse. Derudover er det tilhørende carport, udhus og to terrasser. Husets have skal heller ej forglemmes, hvor I kan glæde jer til et dejligt legeområde.
Huset er beliggende i et roligt, børnevenligt villakvarter i den hyggelige by Kolind. Lige bag villaen finder I små stisystemer, der fører jer direkte til både skole, børneinstitution, Kolind+, svømmebadet og meget, meget mere.
Hverdagen kan næsten ikke blive nemmere, tryggere eller rarere end lige her på Havrebakken 10! Kom forbi og oplev de mange kvaliteter med egne øjne – vi ser frem til at byde jer velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.