Det er en særdeles spændende ejendom, vi her på Vindblæsvej 58 har med at gøre. For den er på alle måder noget ganske særligt. Og noget ganske imponerende. Her er for det første masser af plads både inde og ude – såvel i boligdelen som i erhvervsdelen. Den flotte, indflytningsklare stand er også kun til at lade sig begejstre over. Og endelig er der beliggenheden. Du ligger nemlig placeret lige i starten af Vindblæsvej. I en mindre, næsten landsbylignende klynge af ejendomme, hvor der med erhvervsbrillerne på er gode trafikale forhold samt god synlighed, og hvor der set med familieøjne er direkte forbindelse til stisystemer, som fører til skole og idrætsfaciliteter.
Boligdelen udgør hele 420 m2, som er fordelt på halvandet plan og former den vinkel, der på repræsentativ vis ligger ud mod vejen og slår tonen rigtig flot an også for resten af ejendommen. I forlængelse heraf, og lettere forskudt for boligdelen, ligger en stor, opvarmet værkstedsbygning på 246 m2 med fri loftshøjde til kip. Og endelig, i elegant forlængelse af værkstedet, ligger et udhus på yderligere 52 m2.
Den flotte og indbydende bolig er løbende vedligeholdt og fornyet. Her er brugt solide kvalitetsmaterialer, og der er i det hele taget en rar, lys og åben atmosfære. I stueplan får du i den ene fløj et stort køkken-alrum og to meget rummelige stuer, hvoraf den ene afsluttes af en skøn glaskarnap. Ved entréen er der et gæstetoilet, og fra alrummet er der adgang til et kontor samt til hallen, som binder de to længer sammen, og hvortil der er adgang fra en integreret carport.
I den anden længe får du en rummelig baggang og et endnu større bryggers med vaskefaciliteter. Her er også et badeværelse og et forældresoveværelse med egen udgang til gårdhaven. Og endelig er her en stor gildesal som meget vel også kan anvendelses til erhvervsdelens kontorfaciliteter idet den binder værkstedet og boligen sammen - er der brug for mere plads i erhvervsdelen, giver trappeadgangen herfra og til 1. sal mulighed for, at de to værelser lige ovenpå, kan inddrages i erhvervet. På første sal er der hele seks værelser og endnu et badeværelse – dette er udstyret med hjørnespa.
Udenfor er forholdene lige så fine som inden døre. Den store grund er veldisponeret med god plads til ankomst og parkering. Den private havedel er nydeligt anlagt, og her lokker ikke mindst den velafskærmede gårdhave med udgang fra alrum, stue og soveværelse.
Kontakt os for at kigge nærmere på de flotte rammer og de gode muligheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.