I smukke, naturskønne omgivelser mellem Kirke Stillinge og Øster Stillinge finder I denne velholdte landejendom, som er det perfekte valg for jer, der ønsker god plads og måske går med drømmen om hestehold, da alle faciliteter findes her.
Huset fremtræder nydeligt med hvidmalet facade og mørkt tegltag fra 2006. I samme år er garagen opført ligeledes med tegltag og hvid facade, så den æstetisk passer sammen med stuehuset. Garagen giver jer plads til både at have bilen stående, ligesom der er to rum, hvor der i det ene er eltavle og klargjort til pillefyr, mens der i det andet rum er klargjort til badefaciliteter. Foruden garagen er der en mindre lade til opmagasinering, og endelig en stald på 90 m2. Herinde finder I to hestebokse, to løsdriftsbokse med egen udgang, og så er der naturligvis også rum til opbevaring. Alle disse ting er placeret på den 2,8 hektar store matrikel, som er udlagt med haveareal, vandrefold, ridebane som er fra 2016 med hegn og lys, og til sidst er den nordlige del af jorden på omtrent en hektar brakjord ideel til produktion af hø.
Stuehuset har hele 265 m2 fordelt over halvandet plan. Stueetagen inkluderer et rummeligt bryggers, et badeværelse, fire disponible rum, et køkken og en skøn stue. I køkkenet får I varme under gulvet, og de hvide køkkenskabe og skuffer fremtræder nydeligt med sort bordplade i kontrast. På førstesalen mødes I af tre værelser, som alle har en fin størrelse og til sidst endnu et badeværelse.
Udenfor tilbringes de lune sommerdage i jeres have, hvor de høje kastanjetræer skaber charme og karakter. Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I bosætter jer I naturrige omgivelser, men samtidig når I både skole, daginstitution og indkøb indenfor kort afstand.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her