Nu kan I blive de heldige ejere af denne store landejendom, som er placeret i Bognæs lidt uden for Vig, og med udsigt og Sidinge inddæmningen . Her er pragtfulde, landlige omgivelser. Med i købet følger yderligere en ekstra bygning, som lige nu bliver benyttet til udlejning.
Ejendommen præsenterer sig med røde mursten, tegltag og klassiske, hvide vinduer for enden af den lange indkørsel. Inde venter jer et nydeligt køkken-alrum, hvor der er plads til at indtage aftensmaden ved spisebordet, som i øvrigt har udsigt til de omkringliggende marker. Køkkenet ses med hvide elementer og en fornuftig mængde skabsplads. I forlængelse heraf, træder I ind i vinkelstuen med brændeovn, hvor I kan indrette jer med bløde møbler og et langbord til gæster. Lyset strømmer ind gennem vinduerne, og skaber en rar atmosfære, og stueplan byder endvidere på et badeværelse med brus, entré, bryggers og et værelse. På første sal er der to værelser i en god størrelse, et repos, et disponibelt rum samt et badeværelse.
Fra køkken-alrummet kan I træde ud på en dejlig, solrig terrasse orienteret mod sydvest, hvorfra I kan nyde den idylliske udsigt over marker og enge.
Det udlejede hus ligger ved siden af hovedhuset, og indeholder et køkken, en stue, et værelse og et badeværelse. Dertil er der også en terrasse mod vest.
Trods de landlige omgivelser, finder I let busforbindelser lige uden for hoveddøren, som kan tage jer til de nærliggende byer, og hvis I kører i bil, er der kun få minutter til Vig. Det er også her alle dagligdagens fornødenheder er samlet, og omtrent halvanden kilometer fra adressen, vil I opleve fine forhold for hundeluftning og løbeture i Grevinge Skov.
Lyder det som jeres kommende hjem?
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her