Beliggende på det nordlige Tåsinge, med kort afstand til Svendborg, skole, idrætshal, skov og strand og med et flot kik ud over Lunkebugten. Masser af plads til den store familie eller 2 familier, Bed and Breakfast, store hobbyrum/værksteder ideel til den lille håndværker eller pladskrævende hobbies. Perfekte rammer for aktive børn med egen fodboldbane, klatretræer etc.
Boligen indeholder: Entre via stort praktisk bryggers med klinkegulve, hall med trappe til 1. sal, flot nyere køkken med spiseplads og adgang til lille viktualiekælder, opholdsstue med plankegulve, gæstebadeværelse, stor separat opholdsstue, og stort værelse. Fra bryggers/grovkøkken er der adgang til værkstedsdelen.
1. sal: Nyere afdeling bestående af 2 meget store værelser, begge med udgang til stor altan med flot udsigt, stort soveværelse, lækkert nyere badeværelse med spa og separat bruseniche samt 2 gode værelser.
Værstedsdelen er indrettet som eet stor lokale, der også kan bruges til familiefester, showroom, eller opbevaring af veteranbiler, kun fantasien sætter grænserne. godt hobbyværksted, fyrrum med fastbrændeanlæg, solpanelanlæg samt supplerende oliefyr og kombi vandvarmer som sikrer billig varmeøkonomi. Tagetage med nyere gulv, indrettet til lager samt depotrum.
Endvidere dobbelt garage samt 2 gode udhuse, skøn forhave, stort græsareal udlagt til fodboldbane samt regulært jordstykke hvor der er gangsti rundt.
4,5 ha. er bortforpagtet - indtægten udgør kr. 18.000,- pr. år.
Ejendommen er overalt i super god indflytningsklar stand og henvender sig til den aktive køber - kontakt Nybolig og aftal tid til fremvisning
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.