Nu har du muligheden for at købe en virkelig skøn ejendom mellem Vorbasse og Hejnsvig. Er din store passion jagt så skal du stoppe op her og kigge nærmere. Jagt forholdene er gode og der er rigt dyreliv sælger oplever ofte Krondyr. Går man et stykke ned af grunden, fornemmer man straks roen. En del af grunden er plantet til med juletræer og der ligger en indtægt på salg af juletræer. Forhør nærmere herom. Jordens grundareal på ca. 9,9 ha ligger alle sammen bagved stuehuset.
Stuehuset er løbende renoveret og fremtræder i rigtig god og indflytningsklar stand. Der er bl.a. gulvvarme i hele stueetagen. Ejendommens opvarmningskilde er en nyere varmepumpe og solceller, der er monteret et stort batteri, som kan opbevarer strømmen. Dette gør at ejendommens forbrugsudgifter er lave.
Boligen er på 263 kvm. beboelse og er indrettet med entre med klinkegulv, baggang med klinkegulv, 2 gode værelser med hvælvinge loft, stort og pænt badeværelse med bruseniche og integreret spa. Pænt HTH- køkken med trappe til tagetagen og i åben forbindelse til hyggelig stue, hvor der både er plads til en sofa og et spisebord. Der er installeret en pillebrændeovn, som kan varme det meste af stueetagen op og hvor temperaturen kan styres.
Tagetagen er indrettet med repos, stort soveværelse (mulighed for at indrettet 2 gode værelser) med loft til kip og synlige bjælker, virkelig lækker stue med 4 ovenlysvinduer, loft til kip og trægulve, disp. rum(klargjort til badeværelse) samt 2 værelser.
Der er desuden både garage og værksted. Over garage og værkstedet er der indrettet en gildesal/jagtstue( disp.rum, ikke godkendt på BBR). Flere terrasser rundt om huset og der er bygget en shelter.
Skolebussen stopper nær ejendommen både morgen og aften.
Ring hvis dette lyder som en ejendom for dig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her