Velkommen til Midtjylland! Drømmer I om at flytte ind i en skøn, moderniseret landejendom med naturen som nærmeste nabo? Så har vi svaret – her på Fiskbækvej 13 nær Højslev får I nemlig masser af plads at boltre jer på samt en naturskøn beliggenhed lige ved Hjarbæk Fjord.
Hold på hat og briller, for I får serveret et samlet grundareal på næsten 3 hektar. Den dejlige, grønne have går nærmest i ét med de omkringliggende græsmarker, og på terrassemiljøerne er det oplagt at fyre op for grillen. Èn ting er sikkert; her er der absolut intet, der vil forstyrre jer i hverdagen.
Landejendommen lokker med adskillige gode udbygninger, der er anvendelige til et hav af forskellige sager. Har I brug for plads til at dyrke hobbylivet? Eller er I den praktiske håndværkerfamilie? Uanset hvad I er til, så lader udbygningerne jer drømme stort om alskens kreative projekter.
Selve huset på 161 kvadratmeter er opført i 1931, men det løbende moderniseringsarbejde taler sit tydelige sprog. Her får I velholdte, lyse rammer for alle pengene, og plads løber I som bekendt heller ikke tør for. Stuen står i åben forbindelse med køkkenet, der byder på flotte, skinnende kvalitetselementer. Det er her, I finder hjemmets bankende hjerte med plads til brætspilshygge, filmaftener og sene rødvinsmiddage.
Stueetagen åbner derudover op for to potentielle soveværelser og et toilet. Fortsætter I op ad trappen, når I et rummeligt repos med adgang til tre yderligere værelser. Ja, og som en ekstra bonus er udbygningerne optimalt udnyttet med bryggers, endnu et værelse og et badeværelse med separat bruseniche. Den mulighedsrige planløsning passer perfekt til den store familie.
Nu kan drømmen om en naturskøn og idyllisk hverdag endelig blive til virkelighed. Med adresse på Fiskbækvej 13 kommer I til at bo tæt på det attraktive sommerhusområde Strandet, der er placeret lige ud til Hjarbæk Fjord. Ja, faktisk når I vandet efter kun 10 minutter på cykelsadlen. Eller hvad med at udforske Midtjyllands mange dejlige skovområder? Potentialet er stort, og naturen venter bare på at blive udforsket – og bare rolig, på 12 minutter kan I også cykle til den nærmeste indkøbsmulighed, SPAR, der ligger i landsbyen Hald.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.