I Sondrup Bakker får I en dejlig, jordtilliggende liebhaverejendom på 175 m² med knap 6,4 hektar jord samt gode udhusbygninger med plads til hestehold, gildesal eller liberalt erhverv.
Hele herligheden er placeret i et fantastisk smukt område med fasaner og råvildt, hvor bækken mod vest danner et naturligt skel for grunden, der også indeholder en mose med rig mulighed for jagt. Bækken løber ind i søen med rododendron og bregner, der sammen med et lysthus findes i gårdspladsen, som I bydes velkommen i, efter I er kørt gennem porten og op ad grusvejen mod jeres nye hjem.
Murstensejendommen fra 1959 er nænsomt moderniseret og velholdt. I 2008 blev der lavet nyt køkken og badeværelse i stueetagen, i 2013 fik maskinhallen lagt nyt tag, i 2016 kom der trægulv i pejsestuen samt renset tag, malet, udskiftet en del tagplader og renoveret rygninger på stuehuset og værkstedsbygningen. I maskinhallen er der to hestebokse. Derudover er det værd at nævne, at der er videoovervågning og alarmsystem samt gulvvarme i store dele af huset, herunder badeværelserne og køkken-alrummet.
Stuehusets underetage byder på et praktisk bryggers, et kontor og to skønne stuer en suite, hvoraf den ene er den stemningsfulde pejsestue. Derudover er der et HTH-brusebadeværelse samt det lækre køkken-alrum med en hyggelig spiseafdeling. Vordingborg-køkkenet prydes af lyst interiør toppet af en flot stenbordplade, og der er både en imponerende køkken-ø, indbygningsovn samt en ekstra bred induktionskogezone.
På førstesalen gemmer der sig tre indretningsvenlige værelser, det ene med et rummeligt walk-in-closet. Værelserne deles om det luksuriøse badeværelse med italienske fliser, et formidabelt hjørnebadekar og separat bruseniche.
Udendørs får I ydermere fornøjelsen af en parklignende have, og i bil når I hurtigt hverdagens fornødenheder i Hundslund, hvor der er skole, daginstitution og indkøb. Ejendommens varmekilde er et nyt luft til vand pumpe.
Alt i alt en bolig, der skal opleves.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.