Med fantastisk beliggenhed, omringet af marker så langt øjet rækker, finder vi denne perle.
Stor, men alligevel overkommelig bolig/landbrugsejendom med god jagt og med mulighed for dyrehold, eller den pladskrævende hobby. Alle bygninger fremstår i super velholdt stand. I den ene staldbygning er der indrettet Jagtstue med overnatningsmuligheder.
Beliggende helt ugenert, på lille grusvej der via to hjulspor hurtigt fører videre til stranden. Stuehuset og tilhørende udbygninger er omkranset af ca. 1/3 af jorden - resten ligger lige syd for ejendommen og rummer bl.a. jagtområde med lille sø i sydlige hjørne. En del af jorden er p.t. borforpagtet og indbringer ca. 75.000 årligt.
Det smukke, klassiske stuehus på ca. 215 m² er yderst rummeligt med 3 værelser i stueetagen og 2 værelser på 1.sal, hvilket giver plads til den helt store familie, eller måske indretning af B&B, ferielejlighed mm.
Hyggeligt og indbydende med flotte afhøvlede trægulve, hvidmalede lofter og Dannebrogsvinduer. I stueplan er der stor og funktionelt snedkerkøkken i åben forbindelse med rummelig spiseplads. Herfra er der udgang til skøn udestue, hvorfra der er udgang til terrassen.Stor vinkelstue med brændeovn og ligeledes med udgang til terrassen. Endvidere 3 gode, rummelige værelser, entré, badeværelse med bruseniche samt godt bryggers med egen indgang. 1. salen er i dag indrettet som en selvstændig lejlighed med 2 værelser, disp. rum samt eget køkken og bad. Ligeledes uudnyttet loftrum på ca. 25 m²
Fantastisk, opvokset og helt ugenert have med stor græsplæne. Endvidere skøn, forhøjet sydvendt træterrasse i plan med huset, hvorfra den smukke udsigt og landskabet rigtig kan nydes.
Gode busforbindelser til Ebeltoft eller Grenaa, få hundrede meter fra ejendommen
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.