I cykelafstand fra Sparkær, der er en by med pasningstilbud, skole og købmand, ligger denne prægtige ejendom, der har været i den samme families eje i flere generationer.
Med købet af denne ejendom medfølger der udover et rummeligt stuehus på 275 kvm med integreret garage, tillige en hestestald med 9 bokse, en oplyst ridebane, en stor lade med lageropbevaringsplads, et stort værksted med lift og et maskinhus, alt sammen i vedligeholdt stand. Derudover medfølger der et jordtilliggende på ca. 44 ha. Heraf er ca. 30 ha lejet ud og der er tillige skovområder, juletræsplantage og en landhave med et parklignende præg med både drivhus, mulighed for køkkenhave og masser af frugttræer og bærbuske. Ejendommen er også oplagt som en jagtejendom, da der også er et rigt dyreliv og endelig grænser en del af jorden op til Fiskbæk Å, hvortil der medfølger fiskeret.
Ejendommen ligger i virkelig naturskønne omgivelser med smukke udsigter ud over et varieret og kuperet landskab, der ændrer udtryk med årstidernes skiften.
Stuehuset er i en pæn stand med bl.a. nye vinduer og døre fra 2018. Der er sket en løbende vedligeholdelse, og det er et godt udgangspunkt at bygge videre på. Planløsningen byder på et stueplan med et spisekøkken i forbindelse med spisestue og opholdsstue med udgang til en terrasse, en afdeling med entré med toilet og et værelse samt en afdeling med en entré og et badeværelse. I en rummelig baggang fører en trappe op til førstesalen. Den er indrettet med to værelser og en meget stor stue/multirum med store vinduer og en billedskøn udsigt ud over naturen.
Omgivelserne her er noget helt særligt, og her kan man gå og ride langt omkring på egen grund, hvor man også finder et område med shelter og bålplads. Det er en ejendom med uendeligt mange anvendelsesmuligheder og et stort potentiale. Beliggenheden er god, da eventuelle børn selv kan cykle til skolen i Sparkær og derudover er der kun en kortere køretur til Viborg og Skive.
Ejendommen skal opleves, og vi viser gerne denne naturperle frem, så er interessen vakt, så tag gerne kontakt til os for yderligere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her