Ejendommen her er det oplagte hjem for dig, der gerne vil bo i nærkontakt med naturen og have god plads omkring dig. Her får du velholdte rammer, og hvis du ønsker at holde heste, er forholdene optimale.
Gården kan dateres tilbage til 1929, og gennem de seneste tyve år er den blevet gennemgribende renoveret både inde og ude. Senest er der i 2016 lavet en terrasse, i 2015 er der installeret to ledhejseporte i stalden, og de nyeste af stuehusets nydelige mahognivinduer og -døre er fra 2012.
Stuehuset er i stueplan indrettet med et kæmpestort opholdsmiljø, hvor en rummelig stue ligger i åben forbindelse med et tilsvarende stort køkken-alrum. Fra både alrum og stue er der udgang til den sydvendte terrasse, således at overgangen mellem de indre og ydre rammer bliver nærmest usynlig.
I stueplan finder du også husets lækre badeværelse med rigelig plads til såvel det daglige brusebad som til det mere forkælende karbad, når tiden tillader det. På første sal ligger de mere rolige og private gemakker. Her får du et forældresoveværelse, to børneværelser og et toilet.
De to udhuslænger rummer først og fremmest fine forhold for heste i form af blandt andet seks bokse og god plads i det hele taget. Derudover er her også en mindre håndfuld disponible rum af forskellig størrelse samt et fyrrum til ejendommens pillefyr.
Den store grund, som ligger lige ved ejendommen, byder på samme måde på masser af muligheder. Her er både skov, skovsø og bugtende marker. Du får en ridebane på 20 x 40 meter med belysning, og grundens størrelse gør det i øvrigt muligt at drive jagt. Her er nemlig også et rigt dyreliv med masser af fugle, harer og rådyr, som nærmest dagligt lægger vejen fordi. Bevæger du dig fra matriklen og videre ud i verden, kan du nyde den skønne natur fra hesteryg, da der er gode ridestier – ikke mindst i forbindelse med Skatskov, som ligger ganske tæt på.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.