Dokumenter
-
Tilstandsrapport: Sammenfatningen af et huseftersyn foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Er påkrævet for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring. Som supplement til den normale tilstandsrapport, kan du i dag få en visuel tilstandsrapport, hvor skaderne ikke kun er beskrevet men også afbilledet og afmærket. Læs mere om den visuelle tilstandsrapport her.
-
El-installationsrapport: Resultatet af et el-eftersyn, som udføres af en autoriseret el-installatør . Er påkrævet for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring.
-
Ejerskifteforsikring: En forsikring, der dækker i tilfælde af, at der efter et salg opdages skjulte fejl og mangler, som har været til stede i boligen på overtagelsestidspunktet, men som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten.
-
Energimærke: En vurdering af en bygnings energimæssige tilstand kombineret med forslag til, hvordan der kan spares energi. Foretages af certificerede energifirmaer.
-
Salgsopstilling: Lovpligtigt dokument, når din bolig sælges hos en ejendomsmægler. En detaljeret varedeklaration på din bolig med en oversigt over boligens økonomiske forhold samt en beskrivelse af boligen.