Vurdering af hus

Når du skal sætte din bolig til salg, er det først og fremmest vigtigt, at du får en realistisk vurdering af, hvad dit hus er værd. Det skal du, så din bolig fastsættes til en pris, som passer til både markedet, området samt til din boligs størrelse og stand. Ved at få vurderet din bolig, får du en god fornemmelse for, om du ønsker at sætte dit hus eller din lejlighed til salg nu. Salgsvurderingen kan du få foretaget af en autoriseret mægler efter eget valg.

Bestil en gratis salgsvurdering

Hvis du overvejer at sælge, kan du helt gratis få besøg af din lokale Nybolig Mægler, som vil lave en salgsvurdering af dit hus, din lejlighed eller dit sommerhus. Du kan således ganske uforpligtende få et overslag over, hvad din bolig vurderes at kunne blive solgt for, hvis du satte den til salg i dag.

Salgsvurderingen er en vigtig del i salgsprocessen. Både for dig, som måske allerede har besluttet at du skal sælge, og blot venter på at din bolig skal på markedet. Og for dig, som stadig går med de sidste overvejelser i forhold til, om det er det rette tidspunkt for dig at sætte til salg. Her kan den forventede salgspris være en afgørende faktor.

Hvordan laves en salgsvurdering

Salgsvurderingen baseres på en fysisk besigtigelse af boligen sammenholdt med situationen på markedet og med hvad lignende boliger i dit område sælges for.

Til grund for vurderingen ligger bl.a.:

  • Boligens generelle tilstand
  • Boligens samlede antal kvadratmeter
  • Om der hører grund med til boligen
  • Forbedringer som følge af renoveringer, du har foretaget i din bolig
  • Erfaring med salgspris for lignende boliger i området

Få en indledende beregning

Er du nysgerrig på, hvad din bolig er værd, kan du også starte med at prøve vores app BoligVærdi. Her kan du med få simple trin sende oplysninger om dit hjem, og inden for 24 timer vil du modtage et skøn på, hvad din bolig er værd. Dette er et vejledende skøn, som du kan bruge som led i din beslutningsproces, hvis dine planer om at sælge stadig er i sin helt spæde fase. Dog kan den ikke stå i stedet for en salgsvurdering, så hvis du er i seriøse overvejelse, omkring et boligsalg, så bør du også få foretaget en sådan. 

Er du klar til at få vurderet din bolig?

Bestil en salgsvurdering her
Indlæser...
Sådan håndterer vi COVID-19-situationen - læs mere her
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.