Området:
Med bopæl mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads bor du i den smukkeste del af indre by i København med det imponerende Skuespilhuset som nærmeste nabo omgivet af top-restauranter, designerbutikker, museer, gallerier og Amalienborg - og blot få meter fra Ofelia Plads, som om sommeren byder på sol, jazz og lyse nætter og tilmed et 3 etagers underjordisk parkeringshus. Havnebussen sejler lige uden for døren flere gange i timen og transporterer dig på få minutter til fx Operaen eller Refshaleøen. Du kan også cykle over den smukke Inderhavnsbro, hvor Christianshavn og Holmen venter på modsatte side. Metroen kan nås til fods på kort tid med Kongens Nytorv og Marmorkirken, som nærmeste stationer.
Ejendommen:
Kom med på toppen af Nyhavn – nu er der mulighed for at erhverve nøglerne til denne unikke og total gennemrenoverede penthouselejlighed i 2 etager beliggende på den eksklusive Kvæsthusgade, der forbinder Nyhavn og Sankt Annæ Plads i indre København K.
Lejligheden ligger i en bevaringsværdig og smuk istandsat brostenbelagt gård opført i 1919, som nås via en imponerende klassisk port, der fører gennem ejendommens fredede forhus opført i 1715. Gårdhaven er fælles og udstyret med lækre havemøbler, smukke beplantninger samt en kæmpe Weber-grill til fri afbenyttelse. Fra gården er der adgang til aflåst cykel-kælder med rampe samt det til lejligheden hørende kælderrum.
Lejligheden:
Boligen rummer 3. og 4. sal og er total moderniseret i 2017 ifm. nuværende ejers indflytning og byder på masser af plads. Trappen fører op til 3. sal hvor du via en repos når lejligheden, som er den eneste og øverst-beliggende på etagen. Fra den åbne entré åbner sig et enestående 15 meter langt og lyst rum helt uden spildplads og mørke gangarealer, men med masser af plads - også til store møbler. Stuen fører således uhindret videre til spisestuen som leder videre til det smukke åbne køkken – kun adskilt af en let snedkerbygget trappe, der fører op til 4. salens åbne hems.
Fra de 3 store ovenlysvinduer strømmer dagslyset ind og årstidernes skiftende lys giver lejligheden et særligt charmerende udtryk. Loftshøjden er imponerende 5 meter med loft til kip og udsigt til fritlagte massive bjælker. Fra den franske altan er der frit udsyn til det smukke og rolige gårdmiljø.
Boligen er istandsat med stærk sans for kvalitetsmaterialer og æstetik med snedkerbyggede radiatorskjulere og teknik-skab. Den massive italienske marmorbordplade i køkkenet beklæder også den store køkken-ø, som rummer 2 spisepladser samt et elegant integreret vin-køleskab. Køkkenet er udstyret med de ypperste hårde hvidevarer af mærket Miele – alle med touch-2-open funktion – som sammen med køkkenets grebsfrie låger med soft close-funktion og en elegant Quooker-vandhane sikrer et 100% grebsfrit og stilrent køkken. Fryseskabet er desuden forsynet med en isterningmaskine tilkoblet vandtilførslen.
På 4. salen rummer den velindrettede hems soveplads samt walk-in-closet. 2 vinduer sikrer også her et dejligt lysindfald.
Badeværelset er smukt og funktionelt og beklædt med store sandfarvede gulv- og vægfliser. Rummet har indlagt gulvvarme, væghængt toilet samt vaske-tørre maskine af mærket Miele, som dog ikke medfølger.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.