BOLIG
Indendørs venter jer 130 lyse og veludnyttede etagemeter. I lejligheden kan I generelt glæde jer over et dejligt lysindfald og herskabelige undertoner kombineret med stilrene materialer.Her får I et stort køkken, som er opført i tidløse og stilrene elementer. I køkkenet er I sikret et naturligt lys og masser af plads til at
invitere flere hænder i den daglige madlavning. Lejlighedens stueplan rummer endvidere tre gode værelser, der alle nyder godt af et naturligt lysindfald. Et af værelserne udmærker sig ved at have udgang til en vestvendt altan, hvorfra I kan nyde en raffineret udsigt over det hyggelige område. Hertil er et stilrent toilet og et badeværelse med bruseniche.
På første sal prydes tilværelsen af et charmerende loft-til-kip med synlige, fine træbjælker og et fint bevaret bindingsværk. I vinterens kolde tid kan I forskanse jer mod kulden ved at tænde op i den hyggelige brændeovn.
EJENDOM
Ejendommen daterer sig tilbage til 1931, og den fremstår nydelig og velholdt i sin røde murstensfacade, som matcher de andre fine ejendomme i kvarteret. På vejen bidrager de flotte, murstenshuse til en villavejsstemning, som kun forstærkes af det hyggelige gårdmiljø, der kan blive jeres rolige oase midt i byen. Omkring ejendommen er desuden gode parkeringsforhold for biler såvel som cykler.
OMRÅDE
I bosætter jer i det hyggelige Lyngbyvejskvarter, hvilket giver jer en placering nær alle livets fornødenheder. Omkring adressen placerer indkøbsmuligheder, caféer og restauranter sig som perler på en snor. Ungerne har kun en kilometer til skole, og de er tilmed nær idrætsfaciliteter i Ryparkens Idrætsanlæg. I kommer hurtigt med offentlig transport, da I placerer jer blot 800 meter fra Vibenshus Runddel Metro.
Alt dette får I kombineret med skøn natur på nært hold i hverdagen, der kan nydes i Fælledparken eller i Ryvangens Naturpark. I er hertil nær vand og strand, som kan opleves med en afslappende dag på Svanemøllestranden.
Vi glæder os til at vise området og lejligheden frem for jer!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.