BOLIG
Velkommen indenfor i denne unikke bolig i to plan. Her får I et hjem, der på 73 kvadratmeter har en helt optimal planløsning. I får blandt andet kælder med et indbygget skab, et ekstra kælderrum på 20 kvadratmeter og generelt bare en skøn lejlighed, der er hævet, så I kan sidde ugeneret i køkkenalrummet.
Hjemmet præsenterer sig flot med det veludnyttede køkkenalrum, der, i et topmoderne design, indeholder både opvaskemaskine og dejlige siddepladser, hvor I kan nyde udsynet til udsmykkede bygninger og fine træer. Dette rum er særligt stort med plads til et afslappende sofahjørne samt en ordentlig spiseafdeling.
Vender I blikket mod kælderetagen, finder I et yderst funktionelt badeværelse, hvor gulvvarme, vaskefaciliteter og en stor, separat bruseniche pryder indretningen. Igen er det simplistiske design dominerende, hvilket derved lover jer let vedligeholdelse. De disponible rum kan udsmykkes, lige som I ønsker - lyder det ikke skønt?
EJENDOM
Jeres ekstra kælderrum er velisoleret, så I kan opbevare alle hobbyelementer her. Til hjemmet hører sig også parkering til cyklerne, hvilket I finder i gården - selve bygningen daterer helt tilbage til 1897, så her får I altså også en hel del historie med i købet af dette hjem. En vaskeægte københavnerbolig!
OMRÅDE
Selve området giver jer alt det bedste, Østerbro har at byde på. Her ligger I placeret midt imellem Sortedamssøen, Langelinje, Fælledparken og Kastellet - så gode gåture og spændende seværdigheder er altså lige om hjørnet. Selvfølgelig byder området også på indkøb, shopping samt pragtfulde café- og restaurantoplevelser - her skal altså ikke mangle noget. Området giver jer desuden nogle ordentlige skoler og daginstitutioner, og så er det utroligt nemt at finde offentlig transport, for her er både metro, bus og tog i gåafstand. Dette hjem giver jer altså alt det bedste fra Københavns summende by-atmosfære, og hvis I ønsker endnu mere, kan I på en kort cykeltur befinde jer ved Indre By. Her kan I føle jer hjemme!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.