BOLIG:
Træd indenfor i denne lejlighed, der fra start til slut imponerer med sin flotte stand, et gennemstrømmende lysindfald og ikke mindst det skønne kig til vandet, som danner kulisse for hele herligheden.
Lejligheden råder over 75 m2 og indeholder i dag et stort soveværelse med skabsplads, en nydeligt badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter og et kæmpestort leverum, hvor stuen og køkkenet ligger i åben kombination. Her er det oplagt at etablere et ekstra værelse, hvis I har brug for det. Lejligheden er i flot og velholdt stand med nyere gulve og bordplader i køkkenet og på badeværelset. Begge disse rum er desuden opført i tidløse og klassiske elementer, så I ikke skal tænke på omfattende renoveringer inden indflytning. Slutteligt har lejligheden en dejlig altan, som vender perfekt mod vest og dermed placerer jer midt i eftermiddag- og aftensolen.
EJENDOM:
Lejligheden er en del af en veldrevet ejerforening og beliggende på 3. sal i det klassiske gulstensbyggeri. Der er elevator i opgangen, så I kommer nemt op til boligen, og inkluderet i ejerudgiften er der parkering i kælderen. Som beboere har I fælles brugsret til en dejlig tagterrasse, hvor I kan nyde tilværelsen og den flotte udsigt over vandet og nabolaget.
OMRÅDE:
På Midtermolen 6 kommer I til at have den maritime kulisse som jeres nabolag. Havnemiljøet breder sig for foden af ejendommen, og langs kajen ligger alt fra spændende spisesteder til velkendte supermarkeder. I kommer også til at dele nabolag med Langelinie, Kastellet og Østerbros utallige butikker, specialforretninger, spisesteder og cafeer. I vil med andre ord aldrig mangle noget, men skulle I alligevel trænge til luftforandring, så er der både bus, tog og metro inden for gåafstand, som hurtigt forbinder jer med resten af København.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.