BOLIG:
Du skal helt til tops i jagten på dit nye hjem, for du overtager en lys og hyggelig 1V'er på 3. og øverste sal i ejendommen. Heroppe får du din egen ugenerede oase helt uden overboer, men du holdes til gengæld med selskab af et dejligt lysindfald, der strømmer ind gennem stuens sydvendte kvistvindue. Lejligheden bærer præg af løbende vedligeholdelse, så du overtager 40 kvadratmeter i en pæn og nydelig stand. Samtidig er hjemmet fuld af klassisk charme, for her er indrettet med plankegulve, mens stuk og roset sætter prikken over i'et i stuen. Som endnu et plus kan du glæde dig over planløsningen, der fordeler kvadratmeterne på bedste vis; du møder først en fin fordelingsentré, hvorfra der er adgang til bl.a. et rummeligt køkken og en god størrelse badeværelse. Køkkenet er indrettet med vaskemaskine, mens badeværelset byder på et vindue til udluftning. Til slut kommer den dejlige stue, hvor du får fine muligheder for at indrette dig. Du kan finde plads til en seng, eksempelvis et skrivebord og ikke mindst en hyggelig spiseafdeling, som oplagt kan placeres i lyset fra kvisten.
EJENDOM:
Du flytter ind på toppen af en klassisk 30'er-ejendom, nærmere bestemt en rødstensejendom opført i 1935. Takket være den høje placering bor du med lang afstand til fortovet, så der er sørget for privatlivet. Ejendommen indrammes desuden af grønne fællesarealer til begge sider, hvilket skaber luft mellem bygningerne og afstand til genboerne. Det betyder også, at du træder direkte ud til grønne omgivelser og små solkroge, hvor du kan nyde sommervejret.
OMRÅDE:
Din nye adresse kan lidt af det hele, for du har kort afstand til både grønne områder, daglige gøremål og offentlig transport. Der er 150 meter til nærmeste busstoppested, og der er 750 meter til S-toget ved Ryparken Station, så du er godt forbundet med resten af byen - et plus, hvis du eksempelvis er studerende og har kurs mod dit uddannelsessted eller storbylivet i Indre By. I det daglige bor du desuden med to indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, så det er intet problem, når du løber tør for mælk til kaffen, og du finder også takeaway-muligheder lige ude på Emdrupvej. Til slut er der også kun få hundrede meter til det rekreative område ved Emdrup Sø, hvor du kan nyde en gåtur i forårsvejret.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.