Velkommen til en dejlig lejlighed med et godt lysindfald. Beliggenheden har en særdeles behagelig balance, da boligen ligger på en bolig vej med kort til både grønne arealer og byrummet.
BOLIG:
Da det er en meget høj stuelejlighed, er der tale om en lys lejlighed, hvilket sammen med den hensigtsmæssige planløsning og de lyse trægulve giver en afslappende, rummelig stemning.
I den store stue finder I et perfekt leverum. Her får I rigelig plads til at hygge i det behagelige sofaområde og afholde middagen om spisebordet uden at skulle sidde tæt. Dertil er rummets form behjælpeligt med at give den ene del af stuen en vis afskærmning fra den anden del, så eksempelvis TV'et kan stå fjernt og afsides fra spisebordet eller omvendt. Dermed føles stuen egentlig mere som to stuer end som en.
Soveværelset har også en god størrelse, hvilket fremtræder endnu stærkere grundet lyset, og rummeligheden, der som sagt er karakteristisk for begge værelser. Det betyder også, at lejligheden evt. kan deles. Alternativt kan soveværelset indrettes med en mindre kontorplads eller lignende, alt afhængig af jeres præferencer. Der er mange muligheder.
Køkkenet er et særdeles pænt og velholdt køkken, der har plads til, at I kokkererer - og til at opvaskemaskinen klarer rengøringen bagefter. I lejligheden finder I også et badeværelse, der er veludnyttet og har en separat bruseniche. Dertil er der et bryggers, som er ideelt til opbevaring.
EJENDOM:
Lejligheden ligger i en flot, rød ejendom, som siden 1946 har holdt til på denne stille vej i Vanløse. Med til ejendommen hører en vaskekælder, som I sammen med de søde naboer kan deles om og som er dækket af fællesudgifterne. Det skal også nævnes, at der er lagt pæne, lyse plankegulve, hvilket hånd i hånd med lysindfaldet pryder lejligheden så flot.
OMRÅDE:
Området omkring Søndervigvej 128 i Vanløse er trygt og roligt, men samtidig lige ved byens mange muligheder. I er fuldt dækket ind mht. praktiske hensyn, da indkøbsbutikker, togstationer, metro og så meget andet er en kort gåtur fra gadedøren. Derudover er grønne områder som Krogebjergparken og Damhussøen også tæt på, og skal I ud at shoppe er Kronen og Frederiksberg Centret en cykeltur væk. Dertil kommer naturligvis de mange gader og stræder i hele København. Således venter der jer en dejlig, pæn og lys lejlighed, der kan passe perfekt til enlige, par, ældre og dem, der vil dele den - alt sammen i et roligt kvarter mellem grønne områder og byens pulserende liv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.