Du kan nu blive den nye ejer af Hestkøbvej 5B – en veldisponeret og komplet indflytningsklar lejlighed på 52 kvm, der egner sig perfekt til singler og par i alle livets stadier; og som tilmed er beriget med en helt unik beliggenhed. Boligen ligger nemlig i 1. parket til Birkerød Sø, og der er samtidig kun 500 meter til Birkerød St. og hele gågaden.
På adressen møder du først og fremmest en flot, velholdt og villa-lignende ejendom, som er opført i 1900. Ejendommen huser kun tre enheder, og den er samtidig omkranset af en stor og dejlig grund, som strækker sig næsten helt ned til søbredden. Her er der plads til leg og aktiviteter såvel som afslapning på en af de mange solrige hyggekroge, og her er ligeledes grillplads og bålplads, hvilket bestemt er et plus i sommermånederne.
Lejligheden ligger i bygningens stueetage, og den egner sig således til et bredt købersegment. De 52 kvm fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning, og indretningen er lys, tidløs og enkel. Hoveddøren byder indenfor til entréen, og mod vest ligger det hyggelige spisekøkken, som giver ideelle rammer om madlavningen. Det er opført i hvide elementer med splinternye hårde hvidevarer (fra 2021), og som prikken over i’et har rummet god plads til en spisekrog. Mod øst venter boligens to værelser, og de fungerer perfekt som stue og soveværelse. Planløsningen afrundes med et rummeligt badeværelse med bl.a. integreret vaskesøjle, stor bruseniche og mulighed for opbevaring af toiletartikler. Vi kan desuden oplyse, at det er tilladt at have et kæledyr pr husstand i ejerforeningen.
Hvis du allerede er godt kendt i Birkerød, ved du, at denne beliggenhed er noget udover det sædvanlige – og den udbydes derfor også sjældent til salg. Med Birkerød Sø som en af de nærmeste naboer, er du kun få skridt fra den veletablerede rute, som er perfekt til alt fra løbeture til gåture med hunden. Nabolaget har samtidig en virkelig charmerende atmosfære over sig med hyggelige gader, der huser historiske murermestervillaer, og som vi tidligere har nævnt, er der heller ikke andet end 500 meter til midten af Birkerød. Her er venter gode dagligvarebutikker, specialforretninger, cafeer og spisesteder, og som prikken over i’et giver stationen gode pendlermuligheder med fx bare 15 minutter i S-tog til Nørreport.
Her går det hele op i en højere enhed.
Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer.
Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her