Kullinggade 23B, 1 kan nu danne rammen om jeres nye tilværelse - her går bolig og beliggenhed kort sagt hånd i hånd, og I skal ikke gå på kompromis med nogen af delene.
Adressen er hjemsted for en smuk ejendom opført i 1866, og denne lejlighed ligger oppe på 1. sal, hvor der venter et godt lysindfald samt en fin udsigt, hvor man netop kan skimte havnen bag hustagene og -facaderne. Boligen fordeler sig over 69 kvadratmeter, og den egner sig perfekt til singler og par i alle livets stadier; unge førstegangskøbere såvel som parret med udeboende børn, der fx har solgt villaen.
Boligen er istandsat i 2021 med bl.a. nyt køkken samt malede vægge og lofter, og den fremstår således indflytningsklar. Planløsningen fordeler sig over en entré med kosteskab, et rummeligt badeværelse, det fine IKEA-køkken med spiseplads, et soveværelse med nyetableret walk-in-closet med imponerende meget opbevaringsplads samt stuen, der har brændeovn og byder på god plads til både sofa- og spisearrangement. I bliver en del af en god og veldrevet ejerforening, hvor man kommer hinanden ved, og den hyggelige
fælleshave udgør en sand oase i sommermånederne - den strækker sig endda helt ned til havnen, hvor foreningen har bådplads. Som et ekstra plus er der mulighed for leje af parkering i ejendommen skråt overfor, hvor der er aflåst p-kælder (600 kroner månedligt).
Lejligheden har en enestående beliggenhed få minutters gang fra Svendborgs myldrende gågade, der fungerer som byens absolutte midtpunkt. Her kan I få alt, hvad hjertet begærer af både indkøbsmuligheder, finurlige specialbutikker og spændende kulturtilbud - og oven i købet byder Svendborg C på et af Danmarks hyggeligste handelsstrøg med smalle, brostensbelagte gader og gamle bygninger i massevis. Det hyggelige havnemiljø breder sig selvfølgelig også ud kort fra hoveddøren, og afslutningsvis kan vi påpege, at pendleren kun har 300 meter til Svendborg St. eller fem minutter i bil til motorvejen.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt Nybolig Svendborg for en fremvisning - vi glæder os til at dele mulighederne med jer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.