Vi åbner nu dørene for et lysfyldt hus, som står fuldstændig klar til at danne fantastiske rammer om jeres familieliv. På adressen kan I forvente spændende detaljer, stilrene materialer, et solrigt havemiljø, mens I hver dag kan nyde en raffineret udsigt til Aarhusbugten.
Der er tale om en spændende arkitekttegnet perle tegnet af arkitekt Henning Gudnitz. Her giver detaljer som flotte vindueskarnapper huset særpræg og personlighed samtidig med, at det indendørs danner fantastiske udsigtsposter. Huset er fuldmuret, og her kan I bl.a. se frem til et JKE-køkken fra 2019, mens alle vinduer også er skiftet i 2019. På grunden udfolder sig et godt udemiljø, og omkring huset kan I finde utallige solspots på den sydvendte terrasse. Læn jer tilbage nyd udsigten til Aarhusbugten.
Indendørs venter 82 kvadratmeter og en lige så stor underetage, der giver jer utallige indretningsmuligheder. I huset forefindes en god samhørighed mellem de fælles anliggender, da I her får køkken-alrum i forbindelse med stuen. I køkkenet kan I nyde et stilrent design og kvalitetsbevidste materialer. I alrummet kan spisebordet ideelt sættes foran den yndige vindueskarnap, hvilket giver jer en nær forbindelse med naturen udendørs og en fantastisk udsigt ud mod den endeløse horisont.
I stuen strømmer det ind med lys fra store vinduespartier, og her danner endnu en vindueskarnap en ideel udkigspost. Fra den anden ende af stuen giver dørene jer anledning til at lade terrassen blive en integreret del af boligen.
De resterende kvadratmeter i husets stueplan udfolder sig på et stort værelse og et lyst badeværelse.
I den lyse underetage venter et hav af indretningsmuligheder. Her kan husets teenager søge fred fra forældrene, mens underetagen også kan rumme hobbyrum eller hjemmekontor. I underetagen er også et badeværelse og et bryggers.
På Solvænget kommer familien nær alle livets fornødenheder. Byen byder på gode indkøbsmuligheder, skole, børnehave, idræts- og kulturcenter, restaurant og bageri. I fletter nemt ind på motorvejen, og I kommer ubesværet med offentlig transport med 350 m. til letbanen. Snupper I bilen, kan I nå Århus på 20 min.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her