Nu har I muligheden for at blive de lykkeligere ejere af dette supervelholdte kolonihavehuse i andelshaveforeningen Karsegartneriet. Huset er 3 år gammelt og stort set ubrugt, så det vil føles som nyt, når I rykker ind. De 62 flotte m2 er spækket med gode materialer, kvalitetshvidevarer og moderne løsninger, som bl.a. kan styres med mobilen.
Huset ligger bare få minutter fra motorvejen, mens bussen lige uden for haveforeningen kan køre jer til flere forskellige S-togs stationer. Huset er selvfølgelig bygget efter tidens krav og ønsker om isolering og lavt forbrug. Her er både varmepumpe og ny aircondition så det kan bruges sommer og vinter, ligesom gulvvarme overalt sørger for en behagelig fordeling af varmen. LED spot med dæmper i lofterne kan styres via trådløse kontakter – eller mobilen, der også kan bruges til den nøglefri hoveddør med kode. Og med indlagt fibernet er der hurtig vej igennem, uanset om I streamer TV eller spiller CS:GO!
Det lækre køkken er udstyret med flotte granitbordplader og ubrugte hvidevarer fra Siemens. Induktionskomfur sørger for nem madlavning, og ønsker I en opvaskemaskine, er der gjort parat til den ved siden af vasken.
Køkken og stue er selvfølgelig husets hjerte med højt til loftet og smukke klinker, der går igen i hele huset.
Derudover får I glæde af et rummeligt soveværelse med et kæmpestort indbygget skab, samt et lækkert badeværelse med vaskesøjle, sep. bruseniche samt væghængt toilet og vask – begge med berøringsfri betjening.
Haven med en sydvendt overdækket terrasse er et ubeskrevet blad og kan anlægges helt som I drømmer om. Nybygget skur med isolering og gulvvarme samt P-plads til huset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.