Charmerende sommerhus, i autentisk Hornbæk-stil, med sorte træfacader og hvidsprossede vinduer. Sommerhuset er oprindeligt fra 1952, men har i 2016 gennemgået en væsentlig til- og ombygning, så det i dag fremstår lækkert, lyst og meget indbydende.
Sommerhuset er beliggende på en skøn, privat og solrig grund, som er meget smukt anlagt og beplantet.
Huset er lyst og venligt, og lægger op til ægte sommerhus-hygge. Det samme gør haven, med sin store solrige terrasse. Sommerhusets beliggenhed er suveræn - i et meget attraktiv område, på en hyggelig grusvej omgivet flot natur.
Huset indeholder; Entré med garderobe, master-bedroom med eget badeværelse, stort køkken/alrum i åben forbindelse til spise - / dagligstue, to gode værelser og badeværelse. Begge badeværelse er opført med nyt terrazzogulv og gulvvarme. Huset er indvendig beklædt med hvidmalet træ og loft til kip, der giver en god rumfornemmelse. Udvendig træbeklædning er malet sort med hvide vinduer og rammer samt tagpap med lister på taget fra 2016.
Haven er skøn og lys, med masser af plads til at nyde de lange sommerdage på terrassen eller med forskellige udendørsaktiviteter i haven. I haven står et sortmalet og fint udhus/anneks, med stor sauna med udsigt til haven. Saunaen fremstår ny og lækker og opvarmes med speciel brændeovn fyret med træ.
Endvidere mindre omklædningsrum samt soveværelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her