I hyggelige omgivelser ved Stillinge Strand venter dette charmerende sommerhus på at blive jeres næste feriested de næste mange år. Her kan I læne jer tilbage og glæde jer over ro, fred og familiestunder sammen.
Med adresse på Blishønevej er stemningen sat for perfekte omgivelser til lange gåture og skønne timer på stranden, hvor børnene kan bygge sandslotte, købe is og I kan læne jer tilbage med en god bog i hånden. Herudover er der også indkøbsmuligheder i gåafstand, så I kan handle ind til delikate middage.
Ejendommen præsenterer sig med blåmalet træfacade, hvide vinduesrammer og hertil er der flere, fine udhuse. Rundt på den 1.041 m2 store grund, møder I en solrig terrasse, der er delvist overdækket, så I de sene aftentimer kan sidde ude og nyde vinen med tæpper omkring jer. Matriklen er anlagt i let og overskuelig stil med få bede og buske, så græsplænen i stedet er fri til boldspil, badmintonkampe og andre sjove aktiviteter.
Indenfor får I to værelser, to disponible rum samt et rummeligt badeværelse med spabad og tilhørende sauna. Herudover er der et praktisk bryggers, endnu et brusebadeværelse, mens indearealerne afrundes af køkkenet og stuen, som er i åben forbindelse. Her kan I være sammen og tilberede maden i køkkenet, der er udstyret med alle hvidevarer. Samtidig er det ideelt at sidde i sofagruppen og tænde op i brændeovnen, der også beriger rummet med en behagelig varme.
Lyder dette som stedet hvor I vil tilbringe ferien og weekenderne? Så vent ikke med at kontakte os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.