Fritidshuset ligger i det hyggelige fritidshusområde Vesteregnen, midt mellem Ristinge og Bagenkop på Langelands vestkyst. Der foreligger ingen udlejningsaftale, og huset overdrages til købers fulde disposition.
Der er kun få minutters gang til fællesarealet ved vandet, hvor der bl.a. er badebro, boldbane og om aftenen den smukkeste solnedgang ud over Østersøen.
Fritidshuset indeholder: Entré med adgang til udvidet soveværelse, samt godt værelse med køjeseng og skab. Endvidere adgang til det pæne badeværelse med brus. Husets ”hjerte” er det lyse og venlige alrum, der drager nytte af stemningen fra brændeovnen og ovenlyset og med køkkenet der ligger i åben forbindelse hertil. Fra køkkenet er der udgang til østvendt terrasse, og fra alrummet er der adgang til ugeneret vestvendt terrasse. Fritidshuset har desuden en sydvendt terrasse.
I forbindelse med huset er der udhus, der tidligere har været brugt til anneks, samt ekstra udhus til opbevaring af bl.a. havemøbler, samt carport. Derudover skøn naturhave med gangstier og læ- og hyggekroge, omkranset er træer og buske.
Den udarbejdede tilstandsrapport bekræfter fornemmelsen om et godt solidt og velholdt fritidshus, der kan benyttes fra 1. dag.
Sommerhusområdet er grænsende op til fuglereservatet "Tryggelev Nor", hvor fugle- og naturinteresserede nyder til rige dyreliv som området byder på. Udover over naturen er du som husejer i området heller ikke mere end en kort og smuk cykeltur fra havnebyen Bagenkop, hvor indkøb, restauranter og havnemiljø kan opleves.
Hvis I ligesom vi, finder dette fritidshus interessant, så kontakt allerede nu ejendomsmægleren for en fremvisning af dette velbeliggende og skønne fritidshus, hvor I helt sikkert ikke vil blive skuffet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.