I efterspurgt og roligt område tæt ved Skaven Strand og Ringkøbing Fjord findes dette yderst velholdte fritidshus. Skaven Strand har en god badestrand med børnevenlige forhold, hyggelige spisesteder og lille købmand ved campingpladsen. Herudover er der en hyggelig lystbådehavn, fiskesø samt smukke stier gennem området og langs fjorden. Området er ligeledes kendt for nogle af Danmarks bedste surf- og kitesurfing strande. Der er kun få km. til natur-reservatet Skjern Å og kun ca. 20 minutter til Vesterhavet.
BOLIGEN:
Fritidshuset er opført i 2005 i gode kvalitets materialer. Facaden er opført i solide bjælker og taget er med sorte cement tagsten. Boligarealet udgør 98 m² + 6 m² integreret udhus. Generelt er huset bare i rigtig god og velholdt stand og man kan fra dag 1 nyde fritidshuset uden en masse arbejde ! Grunden er 1.208 m² og er udnyttet med en dejlig have samt en stor og delvis overdækket terrasse.
VELKOMMEN INDENFOR:
Huset fremtræder lyst og venligt og er indrettet med stor entre med vaskemaskine, tørretumbler og skabsplads. Pænt lyst TVIS-køkken i åben forbindelse med hyggelig opholdsstue med brændeovn, samt adgang til overdækket syd-vest vendt terrasse. 3 gode værelser med senge og skabe. Rigtig flot badeværelse med klinkegulv med gulvvarme, spa, sauna samt brusekabine.
Fritidshuset sælges med alt indbo og fuldt møbleret. Der er udlejningsaftale med Dansommer. Årlig lejeindtægt til ejer var i 2019 kr. 38.900,- + forbrug. Huset lejes ud fra april til november med undtagelse af ejerspærringer.
Et kvalitets fritidshus der bør opleves !
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.