Området: Dette fritidshus ligger velplaceret i naturskønne Klegod med kun ca. 300 meter til Vesterhavet. Et rigtig attraktivt område med gode stisystemer til feriebyen Søndervig, som ligger ca. 5 km. væk. Her finder I masser af muligheder for at opleve feriestemningen med shopping, restaurantbesøg, aktiviteter mv. I området er der ligeledes et nyt Lalandia på vej. Det forventes at åbne 2. kvartal 2022. Ligeledes kan nævnes de gode cykelstier til Ringkøbing Fjord og Hvide Sande, hvor der er idéelle muligheder for bl.a. at dyrke vind- og vandsport.
Boligen: Et rigtig velholdt fritidshus, som løbende er renoveret og fremstår i rigtig god stand. Bl.a. kan nævnes renset og malet tag 2020, ekstra isolering i ydervægge samt på loft mv. I forbindelse med efterisolering blev yderbeklædningen af Kalmarplanker skiftet i 2010. Et hus der er meget velegnet til såvel eget brug som udlejning. ABSOLUT ET BESØG VÆRD!
Velkommen indenfor: Huset indeholder køkken i åben forbindelse til lys stue med både nyere brændeovn og nyere varmepumpe. Badeværelse. 3 værelser. Der er solcellepanel, der sørger for luftcirkulation i huset og er med til at optimere et godt indeklima. Der er parabol og trådløst internet fra Airnet.
Huset, som ligger på en lyngbevokset naturgrund, er omgivet af gode læfyldte terrasser, hvor solen kan nydes i fulde drag, eller man kan blot sidde og nyde udsigten ud over lyngsletterne eller til klitterne ved Vesterhavet. Der er ligeledes tilhørende isoleret udhus, som kan udnyttes til anneks. Her er der også klargjort til mulig opladning af el-bil.
Udlejning: Der foreligger udlejningsaftale med NOVASOL/Dansommer i Søndervig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.