Hvis vi siger sommerhus på Limfjordvej 19, forventer I så en massiv mængde naturidyl, udsigt til vandet og vaskeægte sommerhusstemning? Det er vi glade for at kunne indfri! Så pak kufferterne og begiv jer mod Nøreng, hvor sommeren er klar til at blive skudt i gang.
Først aner I A-husfaconen, der pryder adressen. Tril ind i indkørslen og åben havelågen - velkommen til den sydvendte terrasse! Denne lille oase omkranset af buske og grønne planter er perfekt til de stille stunder og varme sommerdage, mens haven mod nord vælder frem som en plæne til leg. Også her er en terrasse, der har den ekstra kvalitet at have udsigt over de åbne naturvidder helt ned mod Limfjorden - og i det fjerne kan I skimte Fur.
Dette dejlige sommerhus fra 1972 og kan både tage hånd om parrets sommerhusdrømme og familiens trang til udeliv. De 88 m2 fordeler sig over en underetage med stue, køkken, to værelser, entré og badeværelse, mens førstesalen er ét åbent rum, der både kan benyttes som udsigtsstue og soverum. Kort sagt: her er alt, der er behov for, og stilen kunne ikke passe bedre til forestillingen om sommerlykke - endda velholdt og i god stand. Særligt i stuemiljøet giver trærammerne en garanti for hygge, som kun forstærkes af den yndige brændeovn, åbningen mod køkkenet og naturligvis den flotte udsigt over haven og fjorden. Selve køkkenet er udstyret med alt i hårde hvidevarer og tidløse moduler, der både har skabe og skuffer til opbevaring.
Førstesalen forstærker i dén grad følelsen af frihed, for her kan man sidde i sofaens bryde hynder og betragte de hvide heste på vandet i det fjerne, mens det kuperede landskab er som taget direkte fra et postkort. Den sydvendte afdeling er afskærmet med et gardin, så det let kan inddrages til seng, sofa eller staffeli.
Derudover er der to gode soverum i underetagen og et nydeligt badeværelse med bruseniche. Vi har allerede fået etableret, at Limfjordvej 19 ligger tæt på Limfjorden - kun få hundrede meter, faktisk! Her kan I bade på livet løs eller udforske bølgen blå til vands med kano eller kajak, eller I kan bruge timevis på at spadsere langs den charmerende kyststrækning. Her kan I diskutere, om turen skal gå til Glyngøre eller Grynderup, her har hh. restauranter og seværdigheder eller den genoprettede sø med fantastisk dyreliv. I kan også begive jer på togt mod Fur, der byder på øliv i særlig grad.
Velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.