Drømmer I om at stå op til lyden af havets bølger og ekstraordinære solopgange? Så se med her, hvor vi hos Nybolig er stolte af at kunne fremvise Perikumvej 10, Egå.
Med blot 300 meter til vandet og en dejlig privat have er dette fritidshus en sand perle for jer, der ønsker at starte dagen med en dukkert, mens morgenmaden kan nydes på den overdækkede terrasse.
Egå er et roligt og aktivt nærområde, hvor både marinaen og de omkringliggende strande er et besøg værd. Egå er for hele familien med skole, idrætscenter, daginstitutioner og flere indkøbsmuligheder. Med en placering 8 km fra Aarhus er det nemt at komme til og fra midtbyens mange kulturelle oplevelser og tilbud. Derudover er der mulighed for ansøgning om helårsbeboelse ved Aarhus Kommune med denne attraktive beliggenhed.
Boligen fra 1970, der strækker sig over to plan er gennemrenoveret i 2005 og står nu lys, flot og moderne. Stueplanet rummer et stort køkken/alrum, hvor der er lagt op til hygge og samvær om dejlige middage. Endvidere en stor stue, hvor der er masser af god plads for børnene at lege på, eller nyde en afslappende stund i sofaen, mens solen går ned over Kattegat, et funktionelt bryggers, to charmerende badeværelser, hvoraf det ene med spabad til stor fornøjelse for hele familien samt et godt værelse og en lys og rummelig entré.
Tager I turen ned i den høje kælder finder I to disponible rum, hvor der er god mulighed for at indrette jer med soveværelser, et rummeligt depot samt en vinkælder og teknikrum.
I boligen er der et dejligt lysindfald og udemiljøet er flot og velholdt. I er 300 m fra Skæring strand, der byder på en finkornet sandstrand, hvor solrige sommerdage kan nydes, og når dagen går på hæld, kan I tage hjem til boligen og nyde en god middag fra grillen på terrassen. Alt i alt er denne bolig for jer, der drømmer om en ekstraordinær god beliggenhed ved Skæring Strand. I april 2020 overgik Skæring Strand til byzone med lokalplanen 1108 og derfor er der nye fantastiske udnyttelsesmuligheder for Perikumvej 10. Kom og oplev boligen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.