Roligt beliggende i naturskønt område med kort afstand til Lange Sø med bademuligheder, Stubbe Sø, Ree Park samt indkøb i Tirstrup. ca. 10 min kørsel til Ebeltoft med gode børnevenlige badestrande, de toppede brosten samt Fregatten Jylland. 40 min. kørsel til Århus og Randers.
På Birkevej 5, har du nu muligheden for at blive den kommende ejer af et hyggeligt fritidshus, som er opført af flere omgange. Det oprindelige hus er opført i 1974, med stort køkken/alrum, skabsvæg og mindre alkove. Fra stue er der direkte udgang til hyggelig udestue med flot kig til haven.
I 1982 blev huset tilbygget med anneks. Her er 2 gode og lyse værelser og hele 2 depot rum. Mellem de 2 huse er der opført nyere badeværelse på 4 m² i lyst og tidsløst design.
Bygningerne forbindes af stor sydvendt træterrasse. Skulle sommeren, mod forventning ikke være med jer, kan der findes ly under den overdækkede terrasse & i udestue.
Dejlig, ugenert naturgrund, anlagt med græsplæne og træer i skel. Integreret garage samt stort værksted.
Huset er ikke indgivet til udlejning, men der er udlejningsoverslag fra Ebeltoft Feriehusudlejning under udarbejdelse.
Fibernet er muligt igennem Fibia
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.