POTENTIALE, POTENTIALE, POTENTIALE. Det skal ikke være en hemmelighed, at fritidshuset på Nørholmsvej 324 trænger til en opkvikker, men nøj et potentiale der ligger bag trævæggene. Her kan både skabes store sovekamre, voluminøse opholdsrum og det helt rigtige køkken, så ferierne tilbringes helt, som de skal.
OMRÅDE:
Midt mellem Aalborg og Nibe ligger Nørholmsvej 324, hjemstedet for et kanon hyggeligt fritidshus, der titter frem bag de tætvoksende træer. Bussen stopper nær ved, så det er nemt for jer at nå jeres nye fristed, og som om det ikke var nok, ligger naturen lige for jeres fødder. Markerne strækker sig 1,5 km mod Limfjorden, og der er masser af mindre skovområder i kvarteret. Der er bare en cykeltur til Aalborg Golfklub såvel som den lokale rideskole, så både børn og voksne kan nyde aktive ferier i massevis.
EJENDOM:
Opført i 1953 ligger det grønmalede træhus skærmet af med hæk og træer, så I får jeres oase helt for jer selv. Der er dømt hygge med potentiale i haven: flere terrasseområder, et grusbelagt areal og det ene bed efter det andet giver masser af spændende udeområder til regulær afslapning. Naturligvis får I også et græsstykke under fødderne, så I kan udfordre hinanden i vandkampe og vikingespil eller blot slappe af under solen til den store guldmedalje.
INDRETNING:
Husets planløsning består af entré, havestue, tre stuer, køkken, badeværelse og et soveværelse, og dertil kan ejendommen også prale af et værksted med brændeskur samt en carport. Hvidmalet træ og sprossede vinduer skaber den klassiske sommerhusstemning, der i et snuptag kan trylles om til jeres ideelle paradis. Sammenlægges nogle af stuearealerne og måske endda køkkenet, skabes der automatisk et voluminøst opholdsrum og gøres plads til endnu flere sovegemakker. Huset vil tage sig om muligt endnu mere lyst ud, og I vil for alvor kunne sætte pris på ting som loftshøjde, lysindfald og ikke mindst volumen.
Hvad venter I på?
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.