Sommerdrømme går i opfyldelse på Nordmarksvej 22! Her finder I et indbydende sommerhus med masser af plads og naturskønne omgivelser, hvor I kan se frem til at skabe et utal af fantastiske, uforglemmelige minder i selskab med alle dem, I har kær.
OMRÅDET:
Midt i områdets mange tilbud og ferieaktiviteter for både store og små. Her kan du nyde dine ophold med afslapning og naturoplevelser. Hop på cyklen og nyd stranden ved Møllestenen, hvor bølgerne er blide og vandet er varmt. Cykelsti til feriebyerne Hou og Hals, hvor der er gode indkøbsmuligheder, restauranter for enhver smag og charmerende havnemiljø med aktiviteter og atmosfære hele året. Nyd den omkringliggende natur med mange stisystemer i skovene og langs vandet. På en regnvejrsdag kan familien tage bussen ind til Aalborg for at shoppe, opleve og hygge med de mange attraktioner.
EJENDOMMEN:
Velkommen til et velholdt sommerhus, hvor sælger har boet i mange år. Huset har til daglig fungeret optimalt for sælger og når familien skal samles til hyggestunder i weekenden er den store stue helt perfekt. Nu er tiden kommet til at flytte til Hals, så en køber søges, der vil sætte pris på husets kvaliteter og beliggenhed. Solrig have med flere terrasser, så opholdene kan nydes med solen til bord fra morgen til solnedgang. Tilhørende garage og udhuse til opbevaring.
INDRETNING:
Sommerhusets 98 m2 udfolder sig på en stor stue med pillebrændeovn i åben forbindelse til køkkenet, tre indretningsvenlige soveværelser og et elegant badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter. Indretningsstilen fremstår luftig, varm og hjemlig med lyse træelementer på loft og gulv og hvide, glatte vægge, der binder rummene sammen på harmonisk vis. Køkkenet er opført i et klassisk, hvidt design med god skabs- samt bordplads, så I kan få lov til at give jer i kast med madlavningen på de mange lune sommeraftener. Når maden er færdiglavet og klar, kan I vælge at indtage plads ved spisebordet i den hyggelige stue – eller blot træde direkte ud i den fine aftensol på én af de skønne terrasser.
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.