Nybolig byder velkommen til nye ferieminder på Klitbakkevej 2 i den skønne kystby, Lønstrup. Med kun 1 km. til byens hyggelige café- og kulturliv, masser af naturskønne oplevelser og 500 m. til stranden, vil I kunne nyde ferien til fulde.
Her er gode muligheder for frisk havluft og lys, og alle årets fridage kan nydes i ukomplicerede og hyggelige omgivelser, som emmer af sommerhushygge og naturskøn ro.
Sommerhuset er placeret på en solrig og åben grund i et hyggeligt sommerhusområde, men med to afskærmede terrasser, er der alligevel masser af mulighed for at nyde hinandens selskab helt upåvirket af omgivelserne.
Huset er opført i 1974, er løbende vedligeholdt og råder over 70 veludnyttede kvm. Huset fremstår med sortmalet træbeklædning og hvide vinduer.
Sommerhuset råder over et dejligt lyst køkken med spiseplads, en fordelergang med adgang til tre gode værelser, et lyst badeværelse med brus og vaskefaciliteter samt en stor stue med brændeovn, masser af lys fra de store vinduer og vigtigst af alt, et beroligende havkig.
Udover sommerhuset får I også en garage med port, hvor bilen kan parkeres, eller I kan anvende denne til opbevaring.
Grunden er plan med græsplæne, som grænser ud til et naturskønt område.
Der er udlejningsaftale på huset og der kan forventes en god lejeindtægt.
Ejendommen er beliggende på I/S Harerenden grund. 240 sommerhusejere ejer i fællesskab det areal husene er bygget på. Se mere på www.harerenden.dk
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.