Nu er der mulighed for at købe en byggegrund i den helt nye bydel i Vig – Vig Bakke – som udvikles til et smukt og gennemtænkt område i de næste par år.
Planen for Vig Bakke indeholder både andelsboliger, almene boliger, rækkehuse, byggegrunde og rekreative arealer, og vil blive udformet efter en helt ny lokalplan, som lægger vægt på arkitektonisk kvalitet og sammenhæng og fællesarealer med høj kvalitet og høje naturværdier. Samlet vil der i den nye bydel komme ca. 90 nye boliger.
Byggegrundene, hvoraf der bliver 12, udstykkes i den nordvestlige del af området i størrelser fra 856 til 1.262 m². Enkelte af grundene har udsigt over Sejerø Bugt, og alle har yderst central beliggenhed, i umiddelbar nærhed af biograf, skole, (svømme)hal, daginstitution, indkøb og station.
Grundene sælges delvist byggemodnet, idet sælger anlægger vej og betaler tilslutning til vand og spildevand, mens køber selv skal betale for tilslutning til el og evt. varme og fibernet.
Kontakt mægler for yderligere oplysninger om planerne for området.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.