Grunden udbydes i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 26.06.2011 om offentligt udbud. Udbuddet sker til en vejlende mindstepris og Faxe Kommune er ikke forpligtet til at sælge til den udbudte pris. Tilbudsgiver har mulighed for at afgive et højere købstilbud end den udbudte mindstepris. Købstilbud skal afleveres i lukket kuvert eller indscannet elektronisk mærket
"KØBSTILBUD" til Nybolig og på den i udbudsmaterialet udfærdigede købsaftale. Købsaftalen samt øvrige relevante dokumenter kan rekvireres ved henvendelse til Nybolig Faxe og Nybolig Haslev.
Byggegrunden ligger i det hyggelige Terslev med langt til storbyens stress og jag.
Landsbyen appellerer til børnefamilier med egen folkeskole, daginstitution, sportshal og tryghed for de mindste. Skal I købe ind, ligger Dagli'brugsen små 100 meter fra hoveddøren. Her laver købmanden blandt andet fastelavnsarrangementer for de mindste. I har cirka fem kilometer til Haslev med daginstitutioner og et hav af indkøbsmuligheder, alt fra Rema 1000 til Meny, og en skøn gågade med butikker, spisesteder og træningsmuligheder.
Det tager cirka ti minutter at komme på motorvejen og 40 minutter at komme til København. Så der er ikke langt fra landsby til storby.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.